Af - 13/08-14 22:45

Kronvidnet er væk: Pædofilisigtet dansker i USA er strandetKronvidnet er væk: Pædofilisigtet dansker i USA er strandet

Den 22-årige danske mand, der er sigtet for pædofili i New York, kommer sandsynligvis ikke hjem foreløbigt.

storybild

Den sigtede dansker er strandet på Manhattan - det suverænt dyreste område i New York - da sagens kronvidne er stukket af. (Billede: Polfoto/AP)

Den unge danske mand, der i øjeblikket er på anklagebænken i New York, hvor han er sigtet for pædofili, kommer sandsynligvis ikke hjem foreløbigt.

Dansker sigtet og fængslet for at krænke børn i New York
Dansker sigtet og fængslet for at krænke børn i New York

I morgen klokken 16 dansk tid vil man ved retten i New York tage stilling til, hvad der skal ske i sagen mod den 22-årige dansker. Men kronvidnet i sagen - kvinden, der har meldt ham - er taget på ferie i Grækenland, skriver BT.

- Anklageren vil bede om at få sagen udsat, fordi sagens eneste vidne er på ferie. Han nævner en dato i september eller oktober, og det vil dommeren acceptere, siger den sigtedes dansk-amerikanske advokat, Jane Fischer-Byrialsen, ifølge BT.

Advokat: 22-årig pædofili-sigtet truet i fængslet
Advokat: 22-årig pædofili-sigtet truet i fængslet

Reglerne i USA foreskriver, at anklagemyndigheden har et halvt år til at samle beviser i en sag. Den tidsfrist er ikke overstået endnu.

- Der er ikke noget, vi kan gøre. Sådan er loven bare herovre, siger Jane Fischer-Byrialsen.

Strandet på Manhattan
Dermed ser det altså ud til, at danskeren i flere måneder fremover fortsat vil være strandet i New York, hvor han er i en fodlænke. Her er han akkompagneret af den ene af sine to mødre, Gitte Thomsen. De har lejet en lejlighed, hvilket godt kan gå hen og blive en dyr omgang i længden.

- Ifølge løsladelsesbetingelserne skal vi opholde os på Manhattan - det absolut dyreste område i New York. Det er ikke tilladt at finde noget billigere i andre bydele som Brooklyn eller Queens. Og vi må ikke bo tæt på skoler eller andre institutioner med børn, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Sex-mistænkt dansker forenet med sine forældre
Sex-mistænkt dansker forenet med sine forældre

Hun er frustreret over at sagen trækker sådan i langdrag.

- Jeg er vred, for det er groft, at hele forløbet skal være så langsommeligt. (Sønnens navn, red.) skulle være hjemme og starte på seminariet nu, så han kan blive færdig som pædagog til februar næste år, siger hun.

Sagen kort
Den unge mand arbejdede på en børneinstitution i New York, hvor en kvindelig kollega anklagede ham for at have begået seksuelle overgreb på en række børn. Institutionen holdt derfor øje med ham i en periode, uden han vidste det. Man fandt ikke noget, der vækkede bekymring, og sagen blev droppet.

Pædofilimistænkt 22-årig dansker tør ikke gå på gaden i New York
Pædofilimistænkt 22-årig dansker tør ikke gå på gaden i New York

Kvinden, der anklagede ham, valgte alligevel at meldte ham til politiet. Betjente tog ham til en politistation uden at have efterforsket sagen på forhånd, og her blev han manipuleret til at underskrive en tilståelse - blandt andet ved at lyve om at have de påståede overgreb på video.

Kvinden med anklagerne er siden blevet fyret fra institutionen for at have skabt for meget postyr. Det er således ikke første gang, hun er kommet med anklager, som siden er blevet droppet.

- Anklagerne er opdigtet af en syg person, har advokat Jane Fischer-Byrialsen tidligere udtalt til TV2.

Dansk studerende afviser anklager om sexkrænkelser
Dansk studerende afviser anklager om sexkrænkelser

Herhjemme får den sigtede dansker masser af støtte. I morgen klokken 17 er der eksempelvis arrangeret en demonstration foran den amerikanske ambassade på Østerbro.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx