Af - 24/02-14 09:00

Derfor kan Christina ikke få 'en værdig død' i DanmarkDerfor kan Christina ikke få 'en værdig død' i Danmark

Christina Berg Gregersen vil gerne dø, før en alvorlig sygdom tager magten fra hende. Nu samler hun penge ind til en værdig død – for i Danmark er aktiv dødshjælp ikke tilladt.

storybild

Christina vil gerne selv være herre over, hvornår hun skal herfra - inden en dødelig hjernesygdom får magten over hendes liv. Men dansk lov tillader ikke aktiv dødshjælp. (Billede: Privat)

En række meningsmålinger har vist, at et stort flertal af danskerne går ind for at indføre aktiv dødshjælp.

Alligevel må 28-årige Christina Berg Gregersen, der lider af den arvelige og dødelige hjernesygdom Huntingtons, rejse til udlandet, hvis hun ønsker at gøre en ende på tilværelsen, inden sygdommen tager kontrollen over hendes liv.

Hun har sjælden sygdom: 28-årig samler ind til at tage livet af sig
Hun har sjælden sygdom: 28-årig samler ind til at tage livet af sig

- Det er afgørende, at vi stiller os på livets side – ikke dødens. Og der findes faktisk mange muligheder i Danmark. For eksempel kan man få smertestillende medicin i et omfang, så det faktisk fremskynder døden, forklarer De Radikales sundhedsordfører Camilla Hersom, der dog erkender, at de danske muligheder ikke hjælper Christina Berg Gregersen.

Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen understreger også, at sundhedsvæsnet allerede har mange gode tilbud om smertelindring, men mener, at myndighederne skal blive bedre til at informere befolkningen om mulighederne.

LÆS OGSÅ: Politiker giver 500 kroner til Christinas selvmordsrejse

Ingen af Folketingets partier støtter aktiv dødshjælp. I Etisk Råd er et stort flertal også imod, mens flere ungdomspartier til gengæld ønsker en lovændring.

Hos Landsforeningen En Værdig Død oplever formand Flemming Schollaart, at politikerne er blevet mindre bastante i deres modstand mod aktiv dødshjælp.

- Der sker en udvikling blandt politikerne, men det går meget langsomt. Etisk Råd siger stadigvæk, at det er ikke det spor, vi skal ud af. Der skal skabes en del mere debat om dette her, lyder hans ønske.

Ungdomspolitikere: Christina skal have lov at dø i Danmark
Ungdomspolitikere: Christina skal have lov at dø i Danmark

Han kendte ikke til Christina Gregersen, før mx.dk ringede til ham, men har selv tidligere assisteret flere danskere på selvmordsrejser til Schweiz.

- Men det er en nødløsning. Jeg synes, at de her patienter burde få lov til at sige farvel til livet hjemme i deres eget hjem i deres egen seng, som man gør i Holland, mener Flemming Schollaart.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx