Af Ritzau - 08/03-17 05:01

Mange indvandrerunge vokser op i fattigdomMange indvandrerunge vokser op i fattigdom

Familier med indvandrerbaggrund kan have svært ved at få pengene til at række, viser ny undersøgelse.

storybild

18-årige med indvandrerbaggrund lever i højere grad i fattigdom end etnisk danske unge. Arkivfoto. (Billede: Colourbox)

Varmen er skruet helt ned, og regningerne ligger ubetalte på bordet. Hjemme hos mange unge med anden etnisk baggrund end dansk er det svært at få pengene til at slå til.

Faktisk viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), at omkring hver femte af de adspurgte 18-årige unge med indvandrerbaggrund vokser op i fattige familier.

Til sammenligning er det kun tilfældet for hver tiende, der kommer fra en etnisk dansk familie.

I de fattige hjem er det ofte en udfordring at få hverdagen til at fungere, fortæller seniorforsker på SFI Anika Liversage, der er en af forfatterne bag undersøgelsen.

- Når vi taler med de unges forældre, så kan vi høre, at de hyppigere lider afsavn og måske skal klare sig uden at købe medicin eller mad i forhold til, hvor hyppigt sådan noget sker i de majoritetsdanske unges familier, siger hun.

Ifølge undersøgelsen skyldes den store forskel, at forældrene til de 18-årige med indvandrerbaggrund ofte har dårligt betalte job eller går arbejdsløse.

Og det har stor betydning at vokse op i en familie, hvor der ikke altid er penge til at gå til tandlægen eller tage på ferie, fortæller national chef i Red Barnet Kirsten Lund Larsen.

- Når man vokser op under fattige kår, så giver det altid barnet et dårligere udgangspunkt i forhold til at være en del af et fællesskab, at få kammerater, få oplevelser sammen med familien, få sund kost og så videre, siger hun.

På trods af en opvækst præget af et stramt budget ser mange af de unge med indvandrerbaggrund stadig en lys fremtid foran sig.

Faktisk regner halvdelen af de adspurgte piger med at tage en lang videregående uddannelse, mens det samme er tilfældet for 40 procent af drengene.

Dermed overstiger ambitionerne, de ambitioner som etnisk danske unge har. Blandt dem forventer 31 procent af drengene og 34 procent af pigerne at nå frem til samme uddannelsestrin.

Forskning viser imidlertid, at det kan blive svært at udleve de drømme, når man kommer fra et fattigt hjem, siger seniorforsker Anika Liversage.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx