25/04-18 15:51

Sigtelse: Kastede molotovcocktail i familierådgivningSigtelse: Kastede molotovcocktail i familierådgivning

En mistænkt for forsætlig brandstiftelse er onsdag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Esbjerg.

storybild

En dommer ved Retten i Esbjerg valgte onsdag at varetægtsfængsle en 53-årig for forsætlig brandstiftelse. Scanpix/Claus Fisker/arkiv

Esbjerg. En 53-årig mand troppede ifølge en sigtelse tirsdag eftermiddag op hos Esbjerg Kommunes Familierådgivning, hvor han kastede en molotovcocktail indenfor.

Onsdag eftermiddag er manden blevet varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør i Retten i Esbjerg. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Manden sigtes for forsætlig brandstiftelse mod familierådgivningen, der holder til på Darumvej i Esbjerg.

Ifølge JydskeVestkysten forklarede manden i grundlovsforhøret, at han intet kunne huske fra episoden, og derfor nægtede han sig skyldig.

Vidner så tirsdag manden gå ind og råbe: "I har taget mit barnebarn", skriver avisen. Samtidig advarede han om, at han ville sætte stedet i brand.

Derefter gik manden ud i sin bil. Da han kom ind igen, spurgte han, om alle var kommet ud. Herpå kastede han en hjemmelavet molotovcocktail gennem lokalet, skriver JydskeVestkysten.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Populær dansk tjeneste bliver...
bt.dk
Nye regler åbner for stribevis af...
bt.dk
Støjberg-opgør i Venstre: Det havde...
bt.dk
LIGE NU: Hovedvej spærret efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx