Af - 13/01-15 14:15

Kørte gratis med toget mindst 355 gangeKørte gratis med toget mindst 355 gange

En 46-årig mand fra Greve er blevet idømt 60 dages fængsel for ikke under 355 gange at have til­sneget sig adgang til gratis ture med tog og S-toget i Storkøbenhavn.

Udover de 60 dages fængsel skal den 46-årige betale en erstatning til DSB på i alt 277.825 kroner for de mange gratis togture. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Manden forklarede i retten, at han har kørt i tog regelmæssigt fra 2008 til 2014 uden at købe billet. Hans forklaring på, hvorfor han har kørt uden billet så mange gange lød: Fordi det var nemt.

Men den går altså ikke, og derfor kan den 46-årige gratist altså nu se frem til både fængselsophold og erstatningskrav.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på længden af den periode, forholdene er foregået i, altså over flere år.

Den 46-årige er tidligere blevet straffet med fængsel i 30 dage for dokumentfalsk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx