Af Ritzau - 13/12-16 12:43; Opdateret: 13/12-16 13:23

49-årig mand får 12 års fængsel for knivdrab i Vildbjerg49-årig mand får 12 års fængsel for knivdrab i Vildbjerg

En 50-årig mand blev i januar dræbt af adskillige knivstik i Vildbjerg ved Herning. Nu er drabsmanden dømt.

storybild

En mand skal 12 år i fængsel for et knivdrab i Vildbjerg i januar. (Billede: Colourbox)

En 49-årig mand skal 12 år i fængsel for et knivdrab på en 50-årig mand.

Det har et nævningeting i Retten i Herning besluttet tirsdag.

Drabet skete i et rækkehus på Nylandsvej i Vildbjerg nær Herning i januar i år, da den 49-årige Jan Larsen stak den 50-årige med en kniv 38 gange.

I retten nægtede Jan Larsen sig skyldig i drabet. Han valgte efterfølgende at anke dommen til landsretten.

Ifølge anklager Pia Koudahl forklarede han i retten, at han ikke kunne erindre noget om drabet.

Drabet skete ifølge anklageskriftet mellem 27. januar klokken 23.10 og 28. januar klokken 01.40. Blot 20 minutter efter anmeldelsen af drabet blev Jan Larsen anholdt i sagen.

Det skete, da en patrulje fik øje på ham, da han til fods var på vej fra huset, hvor knivdrabet skete. Den afdøde boede i rækkehuset på tidspunktet for drabet, men huset var ejet af en anden mand.

De to mænd kendte hinanden i forvejen, men var ikke i familie. Ifølge TV MidtVest fortalte Jan Larsen i retten, at de to var venner.

- Vi var meget gode venner. Vi havde det altid sjovt sammen, og vi havde aldrig været uvenner, sagde den dømte ifølge tv-stationen, da retssagen begyndte.

Ifølge anklageren var dna-spor fra den dømte på gerningsstedet samt et opkald til en bekendt vigtige beviser i sagen.

Hun fortæller, at Jan Larsen umiddelbart efter drabet ringede til en bekendt, der var kontaktperson for manden, og snakkede om, at han måske havde slået en ihjel. Kontaktpersonen anmeldte efterfølgende drabet.

- Det er klart, at den kontaktperson har været central i sagen, siger Pia Koudahl.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuespiller delte billede efter...
bt.dk
Dansk ekspert mødte Wozniacki: Jeg...
bt.dk
Meghan Markles familie i problemer...
bt.dk
Dansk skuespiller var alle vegne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx