Af - 01/06-17 14:23

Ejer vaskede hunde i terpentin: Nu er der godt nytEjer vaskede hunde i terpentin: Nu er der godt nyt

Mandag rykkede dyreværnsorganisationen Dyrenes Beskyttelse ud til en af deres hidtil værste sager om vanrøgtede hunde, men desværre var det kun de værst tilredte hunde, som kom væk. Men nu har foreningen også fået overdraget de sidste ti hunde.

De sidste ti hunde fra mandagens store sag om de 17 hunde, der blev vasket i terpentin, er nu også i Dyrenes Beskyttelses varetægt. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Det var et utrolig barskt syn, der mødte personalet fra Dyrenes Beskyttelse, da de mandag troppede op på en ejendom i Kalundborg, hvor der angiveligt blev drevet en såkaldt hvalpefabrik, som er opdræt af hvalpe til ulovligt videresalg med henblik på profit - ofte ved at spare på hundenes levevilkår.

På grunden fandt de i alt 17 hunde - mange af dem hvalpe, som levede under kummerlige forhold. Hundene havde blandt andet skabmider, orm og andet utøj.

Hjerteskærende video: Her indser Electra, at hun er blevet forladt
Hjerteskærende video: Her indser Electra, at hun er blevet forladt

Men værst af alt var, at ejeren angiveligt i en periode dagligt havde vasket hundene i terpentin, for at komme utøjet til livs. Det havde dog ikke anden virkning, end at hundenes hud var tørret fuldstændig ind og var meget medtaget af terpentinen.

Alligevel kunne Dyrenes Beskyttelse kun tage syv af de værst tilredte hunde med sig, mens politiet fortsatte efterforskningen på grunden. Derfor måtte ti hunde blive tilbage på grunden. Det drejer sig om syv hvalpe og tre voksne hunde.

Men nu er der heldigvis godt nyt. For de tilbageværende 10 hunde er torsdag også blevet overdraget til foreningen, skriver Dyrenes Beskyttelse på deres Facebookside.

Ejer af hvalpefabrik vaskede sine hunde i terpentin
Ejer af hvalpefabrik vaskede sine hunde i terpentin

Den kommende tid byder nu på en masse omsorg og pleje af de 17 hunde.

»Hundene skal nu i gang med et længere behandlingsforløb mod skab, som de er svært inficeret af. Der ud over skal de behandles mod orm og lopper men også vaccineres. Under vejes skal deres adfærd også vurderes og der skal opbygges positive relationer til mennesker, så de bliver rustet til et liv hos en nye ejer. Hvor lang tid det kommer til at tage vil de næste dages arbejde og behandling af hunde bedre kunne vise.« siger chefkonsulent for familiedyr hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx