Af Katrine Frederikke Wandrup - 13/09-17 11:38

Odense Zoo: Hvem vil have tre løveunger? Odense Zoo: Hvem vil have tre løveunger?

Odense Zoo har tre hun-løvekillinger i overskud.

Løveunger i overskud i Odense Zoo MX

Tirsdag blev tre hun-løvekillinger på blot to måneder lukket ud i det store anlæg og fik for første gang græs under poterne.

Men hvis det står til Odense Zoo, så kommer de små løvekillinger ikke til at tilbringe ret lang tid i anlægget sammen med de andre løver, skriver TV 2 Fyn.

»Vi håber, at de kan komme et nyt sted hen. Vi kan ikke beholde dem her, for så kommer vi ind i indavlsproblematikken,« siger Betina Vendshøj fra Odense Zoo.

Derfor håber de, at en anden zoologisk have står og mangler nogle hunløver til deres avlsprogram, så de kan overtage løvekillingerne, når de bliver lidt ældre.

Selvom løvekillingerne er næsten to måneder gamle, var tirsdag første gang, de fik græs under poterne. De skal nemlig være store nok til selv at kunne komme rundt og ind i stalden igen, og miljøet sammen med de andre løver kan være hårdt for de små unger.

Hvis ikke en anden zoologisk have kan overtage ungerne, skal de måske aflives.

I 2015 kom Odense Zoo under kraftig beskydning, særligt fra udlandet, fordi de havde aflivet nogle løveunger, de ikke kunne få afsat, og derefter valgte at sprætte dem op foran publikum.

»Vi har måttet aflive den, fordi der ikke var plads til den i Odense Zoo, da den var i overskud. Vi kunne ikke komme af med den til andre zoologiske haver, så derfor måtte vi aflive den,« sagde dyrepasserleder Michael Wallberg Sørensen i 2015 og slog fast:

»Vi gør selvfølgelig alt for at undgå at aflive dyrene, men nogle gange er det nødvendigt for bestandens skyld.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx