Af Julie Bülow,Sebastian Kirk - 05/02-18 22:33

Psykolog efter første dom i kæmpe børneporno-sag: Derfor har sagerne stor værdiPsykolog efter første dom i kæmpe børneporno-sag: Derfor har sagerne stor værdi

Straffen i de resterende knapt 1000 sager afgøres af de første fem "prøvesager".

storybild

De første af i alt 1.004 sager om deling af en børnepornografisk video kommer for retten i denne uge.

To mænd på 20 og 19 år blev mandag idømt henholdsvis 30 og 40 dages betinget fængsel ved retten i Randers og retten i Lyngby for distribution af børneporno.

Dommene er de første i den såkaldte 'Umbrella'-sag, hvor i alt 1.004 unge danskere er tiltalt for at have delt børnepornografisk materiale i form af to sexvideoer med en 15-årig pige og nogle jævnaldrende drenge.

Politiets anklagemyndighed sætter i denne uge en håndfuld af de mange sager for retten - sandsynligvis for at få et indtryk af, hvordan de resterende knap 1.000 sigtede skal straffes.

Det vurderer lektor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach. Hun vil ikke udtale sig konkret om de verserende sager, men siger, at der generelt kan være to årsager til at køre prøvesager i en straffesag.

Den ene grund kan være, at man ikke er sikker på, om sagen overhovedet er strafbar. Den anden grund, mener Trine Baumbach, er dog er mere sandsynlig i dette tilfælde:

»Det kan være, man vil sætte en standard for størrelsen af straffen, sådan at alle får samme straf for samme forbrydelser, uanset hvor man bor i landet,« forklarer hun.

Ifølge Kuno Sørensen, der er psykolog og ekspert i vold og overgreb mod børn ved Red Barnet, har prøvesagerne desuden en stor signalværdi.

»Der er stadig enormt meget 'victim blaming' (offerskam, red). Og der har ikke været nogle tydelige konsekvenser ved ikke at respektere reglerne. Men det kommer der nu,« siger han og fortsætter:

»Det er vigtigt, at vi med de her sager kan understrege over for de, der ikke har et stærkt nok moralsk kompas, at det her er ulovligt og har konsekvenser. Det holder simpelthen ikke at sige at 'man ikke vidste det'.«

De to forurettede i den delte video er en pige og en dreng, som på optagelsestidspunktet var 15 år. Pigens advokat kræver 100.000 kroner i erstatning for tort, mens den forurettede drengs advokat kræver 75.000 kroner.

 

De fem prøvesager

De fem prøvesager af i alt 1.004 sager omhandler deling og besiddelse af to videoer af henholdsvis 40 og 56 sekunders varighed. I videoerne optræder en 15-årig pige i seksuelt samkvem med nogle jævnaldrende drenge. Materialet er i den børnepornografiske kategori 2, som gælder mindreårige i seksuel aktivitet med enten en voksen eller en anden mindreårig.

20-årig mand fra Syddjurs: Idømt 30 dages betinget fængsel og til at betale 10.000 kroner i erstatning til pigen i videoen.

  • Dømt for at have delt den 56 sekunder lange video med 12 personer. Derudover for besiddelse af børneporno og for at krænke modtagernes blufærdighed. Manden har nægtet sig skyldig med begrundelsen, at han ikke kunne se, at personerne i videoen var under 18 år. Han overvejer at anke sin dom.
19-årig mand: Idømt 40 dages betinget fængsel.

  • Dømt for at have delt begge videoer med omkring 34 personer. Derudover for besiddelse af børneporno og for at krænke modtagernes blufærdighed. Manden har nægtet sig skyldig med begrundelsen, at han ikke kunne se, at personerne i videoen var under 18 år gamle.
23-årig mand: Endnu ikke dømt

  • Anklaget for at have delt den 56 sekunder lange video med i alt syv personer. Derudover for at have krænket modtagernes blufærdighed.
20-årig kvinde: Endnu ikke dømt

  • Anklaget for at have delt den 56 sekunder lange video med en person samt at have krænket modtagerens blufærdighed.
17-årig mand: Endnu ikke dømt

  • Anklaget for at dele begge videoer med 16 personer. Derudover for besiddelse af børneporno og for at have krænket modtagernes blufærdighed.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

LIGE NU: Politiet talstærkt til stede...
bt.dk
Bank går konkurs
bt.dk
Iskold luft mellem Sex and the...
bt.dk
Støjberg var inviteret til at holde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx