Af Benjamin Krogh - 03/10-15 22:47

Ny bog: PET lod bagmand for syriens-krigere gå friNy bog: PET lod bagmand for syriens-krigere gå fri

Dansk-pakistaner radikaliserede unge muslimer i Danmark, selv om PET kendte hans aktiviteter, afslører ny bog.

storybild

Den nye bogs forfatter, Jakob Sheikh, som i marts måned modtog Kristian Dahls Mindelegat. (Billede: Polfoto)

I flere år kunne en bagmand i det militante islamiske miljø uforstyrret rekruttere danske syrienkrigere, selv om Politiets Efterretningstjeneste (PET) kendte til mange af hans aktiviteter.

Og selv om han i 2005 var på træningsophold hos en terrorbevægelse i Pakistan. Det skriver Politiken Søndag.

Pind: Myndigheder overvejer tiltag efter knivstikkeri
Pind: Myndigheder overvejer tiltag efter knivstikkeri

Oplysningerne fremgår af en ny bog, "Danmarks børn i hellig krig", der er skrevet af Jakob Sheikh, journalist på Politiken. Bogen udkommer torsdag og kortlægger strømmen af danske syrienfarere.

Som konsekvens kunne danskpakistaneren Shiraz Tariq som leder af den salafistiske gruppe "Kaldet til islam" radikalisere en række unge muslimer frem til sin død som kriger for Islamisk Stat i september 2013.

Det vides ikke, om PET har kendt til Tariqs træningsophold i 2005, men PET overvågede ham intenst i årene før og efter opholdet, viser blandt andet udskrifter af telefonsamtaler, som Politiken er i besiddelse af.

Knivoverfald får Socialdemokrater til at se på loven
Knivoverfald får Socialdemokrater til at se på loven

Det forarger Karolina Dam, mor til den 18-årige konvertit Lukas Dam, der sidste år mistede livet i kamp for Islamisk Stat efter at være blevet rekrutteret af netop Shiraz Tariq.

- Jeg forstår ikke, at vi fokuserer så meget på syrienkrigere uden at se nærmere på bagmændene. Hvis vi ikke standser folk som ham i tide, får vi aldrig fat ved problemets rod, siger hun og bakkes op af flere andre forældre.

Politiken har kendskab til mindst seks personer fra Danmark, som er rejst til Syrien for at kæmpe på direkte opfordring fra Shiraz Tariq, som også hjalp med rejsen ind i Syrien.

PET var advaret om fængset 25-årig: Angreb minister i Sverige
PET var advaret om fængset 25-årig: Angreb minister i Sverige

Shiraz Tariq var fra 2004 en central figur i det yderliggående islamistiske miljø, hvor han personligt havde forbindelser til samtlige dømte i de to danske terrorsager, Glasvejsagen og Glostrupsagen.

Af den nye bog fremgår det, at Tariq, før han selv rejste til Syrien, opholdt sig i Kashmir-provinsen i en lejr drevet af Lashkar-e-Taiba – en bevægelse, der stod bag Mumbai-angrebene og attentatplanerne imod Jyllands-Posten.

- Det overrasker mig ikke, at der findes bagmænd som ham. Men det er ganske bekymrende, fordi hans tanker nok har spredt sig i miljøet, siger Magnus Ranstorp, forskningschef for den svenske forsvarshøjskole og formand for Københavns Kommunes ekspertgruppe for antiradikalisering.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: DF fastholder: Terrorister er måske kommet til Danmark

LÆS OGSÅ: Forsker: Tomme terrortrusler er psykologisk krigsførelse

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx