Af - 02/05-14 20:22; Opdateret: 02/05-14 21:04

Tidligere Se og Hør-chef stopper hos Ekstra BladetTidligere Se og Hør-chef stopper hos Ekstra Bladet

storybild

(Billede: Polfoto)

Lise Bondesen gør nu det samme, som Henrik Qvortrup gjorde i tirsdags; Hun forlader sin nuværende stilling på Ekstra Bladet på baggrund af Se og Hør-sagen.

Kendte politianmelder Aller
Kendte politianmelder Aller

Det skriver BT fredag aften.

Lise Bondesen er tidligere nyhedschef på Se og Hør, og det i en periode, hvor bladet brugte en hemmelig kilde hos Nets.

Lise Bondesen blev onsdag sendt på ferie, og fredag aften er Ekstra Bladets medarbejdere ifølge BT blev orienteret af Chefredaktør Poul Madsen om, at Lise Bondesen har opsagt sin stilling som redaktionschef.
En stilling hun har haft siden 2013, hvor hun kom fra Se og Hør.

- Lise Bondesen har valgt at sige sit job op. Hun forlader os efter et år som flash redaktør, hvor vi på ingen måde har noget at udsætte på hendes arbejde. Tværtimod har hun med stor flid og dygtighed styret underholdningsstoffet, skriver Poul Madsen i en mail til medarbejderne.

- Opsigelsen sker naturligvis på baggrund af den verserende Se og Hør skandale, som intet har med os at gøre. Men det, at hun er ansat her gør, at vi indirekte bliver inddraget og Lise ønsker ikke, at udsætte sine kollegaer og Ekstra Bladet for nogen som helst mistanke i en sag, som intet har med os at gøre, skriver Ekstra Bladets chefredaktør.

Lise Bondesen udtaler sig også i mailen.

- Jeg har været utrolig glad for mit arbejde på Ekstra Bladet. Opsigelsen er først og fremmest begrundet i hensynet til min familie, men sker også for at give arbejdsro til mine dygtige kollegaer, lyder det ifølge BT, der har fået adgang til mailen.

Se Jim Lyngvild i nøgent provo-stunt mod Se og Hør
Se Jim Lyngvild i nøgent provo-stunt mod Se og Hør

Lise Bondesen beskrev torsdag i Ekstra Bladet, hvordan den systematiske overvågning af kendte foregik. Og i samme artikel forklarede hun, at hun ville gå til politiet med sin viden.

- En dag fik Qvortrup besøg af en spændende person. Man kunne med det samme fornemme, at her var tale om noget helt særligt. De holdt et møde på hans kontor for lukkede døre. Jeg husker det som om, at Qvortrup eller Q, som vi kaldte ham, efterfølgende var meget begejstret over gæsten, der - fik jeg indtrykket af - kunne levere helt ekstraordinære og tophemmelige informationer om de kendte, fortalte Lise Bondesen i Ekstra Bladets artikel.

Henrik Qvortrup forlod i tirsdags sin stilling som politisk kommentator hos TV 2.

LÆS OGSÅ: Se og Hørs kilde har kontaktet politiet

LÆS OGSÅ: Qvortrup fyret som ordstyrer til stor konference

LÆS OGSÅ: Nets: Ansatte kan følge kendte og kærester

LÆS OGSÅ: Tidligere ansat i Nets: Alle i kundeservice har adgang til personlige oplysninger

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx