Af Ritzau - 22/06-17 10:21; Opdateret: 22/06-17 12:56

Mand blev såret af skud under opgør i SønderborgMand blev såret af skud under opgør i Sønderborg

Mellem to boligblokke førte en strid til afgivelse af skud. Politiet søger hjælp til sagen.

storybild

Syd- og Sønderjyllands efterlyser vidner til en skudepisode i Sønderborg i weekenden. (Billede: Free/Pressefoto Rigspolitiet)

Natten til lørdag blev der løsnet skud mellem nogle boligblokke i Sønderborg. En mand blev ramt i benet.

Politiet betegner sagen som et "internt privat opgør" og efterlyser vidner.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag.

Flere var forsamlet mellem boligblokkene fem og syv på Nørager, da der blev affyret et våben.

Den sårede mand kom på sygehuset, men er ikke hårdt kvæstet, oplyser politiet i pressemeddelelsen.

Politiet håber på, at vidner vil henvende sig, hvis de har set noget ved skyderiet, som angiveligt fandt sted lidt før klokken halv to.

Også mennesker, der i øvrigt har viden om sagen, opfordres til at hjælpe med oplysninger.

Politiet vil ikke oplyse alderen på den mand, der kom til skade. Motivet til skyderiet vil politiet heller ikke udtale sig om på nuværende tidspunkt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx