Af - 22/05-14 21:11

Qvortrup indhentet af fortiden: Jeg frygtede afsløringen i 5 årQvortrup indhentet af fortiden: Jeg frygtede afsløringen i 5 år

Den tidligere Se og Hør-chefredaktør har ubevidst frygtet, at hans tid på sladderbladet en dag ville indhente ham, fortæller han i stort interview.

storybild

Sådan så Qvortrup ud, da han var chefredaktør for Se og Hør. Lige siden han forlod jobbet for fem år siden han han ubevidst frygtet, at fortiden ville indhente ham. (Billede: Polfoto/arkiv)

Hvis begrebet 'indhentet af fortiden' nogensinde har givet mening, så var det den tirsdag eftermiddag for tre en halv uge siden, hvor Henrik Qvortrup hårdt presset måtte sige sit job som politisk kommentator på TV2 op.

Det fortæller han selv i et stort interview med Politiken.

- Jeg havde ikke nogen fornemmelse af, hvad der var i vente. Men jeg tror, at jeg på det ubevidste plan har frygtet, at min tid på Se og Hør en dag ville indhente mig.

Avis afslører nye mails: Qvortrup kendte tys-tys-kilden
Avis afslører nye mails: Qvortrup kendte tys-tys-kilden

At han overhovedet havnede som chefredaktør på netop Se og Hør efter en lovende karriere på mere seriøse medier samt som landets første spindoktor op igennem 90'erne skyldes, at han var blevet arbejdsløs efter blot ni måneder i BT's chefredaktion.

- Jeg var grøn af ærgrelse over, at jeg havde forladt Fogh. Og var så langt ude, at jeg havde søgt og fået afslag på et job i Hovedstadens Udviklingsråd. Så jeg var sulten. Og så bød det sig til. Jeg havde faktisk aldrig læst et Se og Hør, da jeg søgte, siger Henrik Qvortrup til Politiken.

Smilende Qvortrup møder pressen: Ja, jeg tror på karma
Smilende Qvortrup møder pressen: Ja, jeg tror på karma

I dag blev han så anholdt, sigtet og afhørt af politiet om sagen om sladderbladets ulovlige overvågning af kendte. Også Qvortrups efterfølger på chefposten, Kim Henningsen, blev i dag sigtet i sagen.

Henrik Qvortrup erkender i Politiken-interviewet, at han forhandlede honorar med den såkaldte tys-tys-kilde, men fastholder, at han ikke kendte til ulovligheder, og at han derfor er uskyldig.

Qvortrup efter anholdelse: Jeg er uskyldig
Qvortrup efter anholdelse: Jeg er uskyldig

- Jeg fortryder, at jeg ikke spurgte mere ind til brugen og karakteren af denne kilde, siger han dog til Berlingske.

Den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen, der igangsatte hele skandalen med sin bog 'Livet, det forbandede', giver dog ikke meget for Qvortrups forklaring.

Qvortrup indrømmer at have forhandlet med tys-tys-kilde
Qvortrup indrømmer at have forhandlet med tys-tys-kilde

- At han afviser at være mastermind eller godfather til det her, det er også vrøvl, siger han til TV2 News.

- Jeg er da lidt skuffet over, at han ikke rygrad nok til at stå til ansvar for sine egne handlinger. Jeg har alle dage haft høje tanker om Henrik Qvortrup, og jeg troede da, at han ville være mand nok til at tage de smæk, der kom, tilføjer Ken B. Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Spin- og sladderkongen indhentet af fortiden

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx