Af Ritzau - 05/03-17 23:46

Venstres vælgere vender sig mod højere pensionsalderVenstres vælgere vender sig mod højere pensionsalder

En højere pensionsalder skal være med til at finansiere Løkke-regeringens reformer. Men vælgerne er imod.

storybild

Det kan gøre det nemmere for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti at skyde Løkke-regeringens reformplaner ned, når vælgerne ikke bakker op om højere pensionsalder. (Billede: Colourbox)

Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) går og håber på, at han med opbakning fra egne vælgere kan trumfe en forhøjelse af pensionsalderen igennem, må han tro om igen. Der skriver Berlingske.

Flere end hver anden af de adspurgte Venstre-vælgere svarer i en ny Gallup-måling, at de enten er uenige eller overvejende uenige i, at man skal forbedre råderummet i dansk økonomi ved at hæve pensionsalderen.

Mere præcist er det 57 procent af de adspurgte V-vælgere. Men netop en senere pensionsalder er udset til at være en af de væsentligste finansieringskilder til statsministerens reformplaner.

Det kan gøre det nemmere for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti at skyde Løkke-regeringens reformplaner ned, når vælgerne ikke bakker op.

Det vurderer valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

- Det er aldrig sjovt at skulle gennemføre politik, som ens egne vælgere ikke støtter op om. Man skal huske på, at Lars Løkke Rasmussen har Folketinget mod sig, så han kommer til at stå svagere i en forhandlingsposition, end hvis han havde alle sine vælgere bag sig, siger han til Berlingske.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, mener dog, at Venstre-vælgerne reagerer på udsigten til at skulle være på arbejdsmarkedet et halvt år mere uden at have overblik over, hvad man får til gengæld.

- Det handler om, at vi om ti år begynder at indfase det her mod, at vi kan investere i andre ting som daginstitutioner, skoler og sygehuse, siger han.

Pensionsalderen står i forvejen til at stige gradvist i de kommende år som følge af velfærdsforliget fra 2006. Men i takt med at danskerne lever længere, mener regeringen, at der er behov for yderligere tiltag i forhold til pensionsalderen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx