Af - 27/09-13 05:59; Opdateret: 27/09-13 08:35

EL: Bilister skal betale for billige busbilletterEL: Bilister skal betale for billige busbilletter

Danskere skal betale 1,6 milliarder kroner mere for deres nye biler om året. Pengene skal bruges på billigere billetter til kollektiv transport, mener Enhedslisten.

storybild

det skal være slut med at få fradrag på blandt andet ABS-bremser i biler, mener Enhedslisten, som i stedet vil bruge pengene på billige billetter i den kollektive trafik. (Billede: Polfoto / arkiv)

Enhedslisten vil fjerne fradrag på nye biler for 1,6 milliarder kroner og i stedet bruge pengene på at sænke billetpriserne med 30 procent i S-tog, metro, busser og anden lokal kollektiv trafik.

Det skal ske ved, at fjerne fradragene på ABS-bremser og EPS-system, som sikrer mod udskridning, når man køber en ny bil. Fradragene giver ifølge Enhedslisten ikke længere mening, da de ikke ansporer bilkøberne til at tilvælge sikkerhedsudstyret, da ABS-bremsen for længst er blevet standardudstyr, og EPS har været et lovkrav siden 2011.

LÆS OGSÅ: Minibiler kan skabe dobbelthul i statskassen

- Fradragene har tjent deres formål. Nu er de bare en generelt lettelse af afgifterne på biler, og det er vi altså ikke tilhængere af. Vi vil meget hellere bruge de penge på at flytte trafik fra biler til den kollektive Det gør man blandt anden ved sænke billetprisen, så det kan mærkes, siger transportordfører Henning Hyllested (EL).

Enhedslisten vil rejse kravet ved finanslovsforhandlingerne, men det får partiet ikke noget ud af, lyder det fra skatteordfører Thomas Jensen (S), som henviser til, at regeringen – som beskrevet i regeringsgrundlaget – vil fremlægge en samlet, provenuneutral omlægning af registreringsafgiften.

LÆS OGSÅ: Her de de 10 mest populære biler

- Hverken bilkøberne eller bilsælgerne har brug for, at der skabes usikkerhed om registreringsafgiften i et marked, som er meget følsomt lige nu, siger han.

Enhedslistens forslag vil gøre en bil til 100.000 kroner 6562,50 kroner dyrere, oplyser FDM. Enhedslistens repræsentanter i Trængselskommissionen foreslår desuden, at kun de 10-20 procent mest brændstoføkonomisk biler fremover skal havde del i såkaldte miljøfradrag. Samlet vil de to forslag ifølge FDM's beregninger betyde, at en standardbil til i dag 100.000 kroner vil købe op cirka 137.000 kroner.

- Det vil virke kontraproduktivt for miljøet. Det vil blive for dyrt at købe ny bil. Danskerne vil i stedet købe flere brugte biler, som ikke kører så langt på literen, vurderer afdelingschef i FDM Torben Kudsk.

Han foretrækker som regeringen en samlet omlægning af registreringsafgiften, der fremmer miljø og trafiksikkerheden Samme melding lyder fra Tejs Laustsen Jensen,chefkonsulent i De Dansk Bilimportører.

LÆS OGSÅ: Dansk Folkeparti vil bygge større veje i København

- Vi har ikke brug for flere lappeløsninger på det eksisterende system for registreringsafgiften. Vi har brug for en samlet, intelligent omlægning af registreringsafgiften, der lægger afgiften over på C02-udledning og fremmer bilernes sikkerhed.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk koncern på vej i ny stor...
bt.dk
Rasende megastjernes mand efter...
bt.dk
DF-top: Messerschmidt vil gøre...
bt.dk
Weinstein kan løslades med en fodlænke
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx