02/09-17 13:16

Har du kørt for stærkt? Så er der uventet godt nytHar du kørt for stærkt? Så er der uventet godt nyt

Det er godt nyt for fartsynderne, men dårligt nyt for færdselspolitiet og retshåndhævelsen.

storybild

(Billede: Steffen Ortmann)

En af medarbejderne i færdselspolitiet indtastede en forkert dato på fartmålerkameraet, da han gjorde udstyret klar i vejsiden på Hornbækvej i Kvistgård for at knipse fartsyndere den 14. november sidste år. Det skriver Helsingør Dagblad.

Der skulle have stået 14. november 2016, men der stod en andet dato - om det var datoen før eller efter, eller en helt tredje dato er ikke oplyst, men fejlen gentog sig selv under de følgende tre dages målinger, der blev foretaget i morgen- og formiddagstimerne.

- Det betyder, at vi opgiver at forfølge sagerne og bødeforlæggene havner i papirkurven og ikke i bilisterne e-bokse, siger politikommissær Kim Bruun fra færdselspolitiet ved Nordsjællands Politi.

Han oplyser at 450 fartsyndere dermed går fri. Da der var dobbelt op på bøderne i vejarbejdsområdet svarer det til, at statens bødekasse taber langt over en million kroner.

Færdselspolitiet beklager fejlen, som er menneskelig.

- Den civilt ansatte operatør tastede forkert dato ind, og det får os nu til at indskærpe detaljerne for alle vore fartkameraoperatører så fejlen kan undgås i fremtiden. Jeg kan dog ikke garantere at det ikke kan ske igen, så længe datoen skal indtastes manuelt på kameraerne, siger Kim Bruun til Helsingør Dagblad.

Han fortæller at det samme er sket tidligere, men at han i sine mange år ved færdselspolitiet ikke kan mindes at det har været nødvendigt at kassere så stort et antal bøder efter en fartkontrol.

Selv om færdselspolitiet ikke er glade for at skulle fritage så mange fartsyndere for deres retmæssige bøder, så er beslutningen om at fraflade bødeforlæggene alligevel forbundet med en vis grad af stolthed o ordenskorpset.

- Jeg finder det påskønnelsesværdigt og opløftende for retssystemet, at enhver form for tvivl om målingernes korrekthed straks kommer den mistænkte til gode, siger Kim Bruun.

Men det ville også have været meget tungt, tids- og ressourcekrævende at føre bevis for, at alle målingerne blev foretaget på en anden dag, end den anførte.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx