05/11-17 09:33

Arabisk producent dropper ren stivkrampevaccine til danskerneArabisk producent dropper ren stivkrampevaccine til danskerne

Danskerne kan ikke få en ren stivkrampe-vaccine hos lægen, på sygehuset eller, hvis de ryger på skadestuen

storybild

Firmaet der overtog vaccineproduktionen fra Statens Serum Institut vil ikke længere producere ren stivkrampevaccine. Free/Colourbox.com/arkiv

København. Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma AJ Vaccines, der i januar måned i år overtog Statens Serum Instituts vaccineproduktionen, har hen over sommeren besluttet, at man ikke vil opretholde produktionen af ren stivkrampevaccine.

Det skriver Ekstra Bladet søndag.

Der er ellers solgt 67.000 doser af vaccinen herhjemme de seneste fem år til læger og sygehuse. Men nu er den officielt udgået fra det danske marked.

Fremover kan man kun få en stivkrampevaccine i en kombinationsvaccine. Det betyder, at man også skal vaccineres mod difteri (strubehoste, red.), som man nødvendigvis ikke har behov for på det tidspunkt.

Og det er ikke optimalt, mener Lægeforeningen.

- Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt at give en ekstra vaccine, som man i nogle tilfælde ikke har behov for, siger Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen og formand i Lægemiddeludvalget.

Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, er enig og advarer mod, at AJ Vaccines beslutning kan føre til overvaccination:

- Det er problematisk, at man nu i nogle tilfælde bliver nødt til at vaccinere patienter, uden at det er nødvendigt.

- Det er altid en risiko forbundet med at få en vaccine. Den er heldigvis lille, men man skal ikke bare vaccineres, hvis der ikke er en lægefaglig grund til det, siger hun.

Hos Lægeforeningen finder Michael Dupont det også bekymrende, at det nu er et privat firma, der bestemmer, hvad der skal produceres af vaccine herhjemme.

- Det er rigtig bekymrende i forhold til, om forsyningssikkerheden kan garanteres, når det er privatøkonomiske interesser, der styrer det og ikke staten, siger han.

Hos Statens Serum Institut, der ikke længere producerer vaccine, men stadig har ansvaret for indkøb af vaccine, siger man om det nye situation:

- Det har faktisk været sådan siden 1996, at anbefalingen har været, at når man fik en sårskade og skulle stivkrampevaccineres, så fik man det som en vaccine, der indeholder både stivkrampe og difteri.

- Så man har i forvejen brugt den i langt de fleste tilfælde, siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx