Af Berit Hartung,Sebastian Bjerring Jensen - 28/10-17 09:09

Voldsomt storm i aften: Her bliver det værstVoldsomt storm i aften: Her bliver det værst

Lørdag aften og nat bliver Danmark ramt af stormen 'Ingolf' med vindstød af orkanstyrke.

storybild

Her er et billede fra 2015, hvor stormen Bodil efterlod Danmark med store skader (Billede: Thomas Lekfeldt)

Efterårets første rigtige storm er på vej. Den rammer lørdag aften og nat, og det går især ud over den jyske vestkyst. Hele landet kan dog se frem til et blæsende og til tider stormfuldt døgn.

»Det bliver ret blæsende både i dag og den kommende nat. Det kulminerer natten til søndag, hvor stormen rammer den jyske vestkyst. Her bliver middelvinden over stormstyrke, og vi kan få vindstød af orkanstyrke.«

Det fortæller vagthavende meteorolog på Danmarks Meteorologisk Institut, Henning Gisselø.

På DMI's hjemmeside kan du se, hvor i landet 'Ingolf' vil hærge lørdag aften og natten til søndag. Hele landet får en frisk vind til kuling fra vest og nordvest. I Nordvestjylland, langs Vestkysten og ved kysterne i Nord- og Nordvestsjælland stedvis op til hård kuling og vindstød af stormstyrke.

Henning Gisselø forklarer, at stormen kommer i to omgange. Lørdag morgen er det allerede temmelig blæsende med hård vind til kuling langs den jyske vestkyst. Den vind vil efterhånden tage af, men i aften- og nattetimerne vender stormvejret tilbage.

»Det vil være værst langs den jyske vestkyst, men det vil også blæse andre steder, men ikke helt så kraftigt,« siger han.

»I resten af landet bliver det lige en tand mildere end langs den jyske vestkyst, som får de største tæsk.«

Henning Gisselø råder alligevel os alle til at tænke os om og tage vores forholdsregler.

»Overvej, om du behøver løbe ud, mens det blæser aller mest. Du kan risikere at få noget i hovedet. Og måske skal du tage havemøblerne ind og tjekke, om du har andet i haven, der kan flyve rundt.«

Meteorologen forudsiger også, at blæsevejret kommer til at påvirke trafikken. Her er det især færge og broer, man skal holde øje med.

Allerede lørdag morgen fraråder Vejdirektoratet bilister i vindfølsomme køretøjer at køre over Øresundsbroen.

Stormen bliver så kraftig, at DMI har givet den et navn. Den lyder så sagt navnet 'Ingolf'.

»Vi navngiver, når middelvinden bliver storm eller mere. Det vil sige cirka 25 m/sek.«

Som følge af stormen er der også risiko for, at vandstanden flere steder stiger. Derfor har DMI også et varsel om forhøjet vandstand. Her er det især borgerne omkring Odense Fjord, Issefjorden og Roskilde Fjord, der skal være på vagt.

»Der er risiko for oversvømmede havne og huse.«

Ingolf bliver et forholdsvis kort bekendtskab. Det bliver også blæsende søndag, men vinden aftager.

»Det værste er overstået søndag morgen eller i de tidlige formiddagstimer. Derefter begynder stormen for alvor at aftage, men det vil blæse en stor del af søndagen,« lover meteorologen og understreger, at det korte møde med 'Ingolf' også betyder, at 'han' ikke bliver så skadelig som nogle af sine forgængere.

»Både 'Allan' og 'Bodil' var mere langvarige og ramte en større del af landet. 'Ingolf' bliver forholdsvis kortvarig. Det vil være blæsende, og der vil helst sikkert ske skader, men vi forventer ikke, at det bliver i større målestok.«

 

 

 

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx