Af Ritzau - 30/03-17 12:57; Opdateret: 30/03-17 14:09

Earth Wind & Fire-guitarist og Lisa Ekdahl spiller på LangelandEarth Wind & Fire-guitarist og Lisa Ekdahl spiller på Langeland

De udenlandske hovednavne er på plads til årets Langelandsfestival.

storybild

Langelandsfestivalen får i år besøg af flere internationale navne. Her et billede fra et tidligere år på festivalen. (Arkivfoto) (Billede: Scanpix/Mogens Flindt)

Svensk pop fra Lisa Ekdahl, irsk soul fra Andrew Strong, amerikanske hitsange fra Michael Bolton og Al McKay fra det legendariske Earth Wind & Fire.

Det er en del af opskriften på Langelandsfestivalens program, når festivalen for 27. gang bliver holdt i slutningen af juli.

Al McKay, der er guitarist, sangskriver og et af de originale medlemmer i Earth Wind & Fire, har genoptaget musikken og de mange hits og har turneret verden over med showet Earth Wind & Fire Experience.

I juli står han på scenen på Langelandsfestivalen.

For 64-årige Michael Bolton var 1980'erne og 1990'erne de store årtier. Med singler som "How Am I Supposed To Love You" og "When A Man Loves A Woman" sang han sig ind i mange pigehjerter.

Også danske navne har fundet vej til plakaten. Medina, Gulddreng, Nik og Jay, Peter Belli, Burhan G samt Sussi og Leo er blot nogle af kunstnerne, der går på scenen.

Festivalen håber at kunne trække tusindvis af gæster i alle aldre til Langeland.

- Det er vores mål, at alle vores 25.000 festivalgæster får en stor oplevelse, og det er derfor en kæmpe fornøjelse, at vi i år kan byde velkommen til Langeland til en række internationale kunstnere med masser af hits i rygsækken og en kæmpe fanskare i Danmark, siger festivaldirektør Flemming Scheel.

Langelandsfestivalens scener har budt musikere velkommen siden 1991. Den varer fra 22. til 29. juli i år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx