Af - 26/05-14 15:50; Opdateret: 26/05-14 17:45

Dansk sportsstjerne sigtet for overgreb mod lille pigeDansk sportsstjerne sigtet for overgreb mod lille pige

En dansk sportsstjerne er sigtet for overgreb mod en pige på under 12 år. Mandens navn og sportsgren må ikke offentliggøres, da der er nedlagt navneforbud i sagen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Politiet har for kort tid siden sigtet en sportsstjerne for at have krænket et barn.

En dommer i Retten på Frederiksberg har nedlagt navneforbud. Det indebærer, at mandens sportsgren ikke må oplyses.

Forbuddet blev nedlagt i et retsmøde i fredags.

Sigtelsen fremgår ikke af domsbogen, men han er, ifølge metroxpress' oplysninger, sigtet efter § 225 jf. § 216 stk. 2, hvilket drejer sig om overgreb mod et barn under 12 år.

Sigtelsen drejer sig om et andet seksuelt forhold end samleje mod en pige, men manden nægter sig skyldig.

Københavns Politi rejste sigtelse mod manden 15. maj, men har ikke fundet det nødvendigt at kræve ham frihedsberøvet under efterforskningen. Varetægtsfængsling sker ellers jævnligt i sager i samme kategori.

Det har mandag ikke været muligt at få politiet til at forklare, hvorfor denne sag er anderledes - og om det for eksempel skyldes, at sigtelsen foreløbig står svagt.

- På nuværende tidspunkt har Københavns Politi ingen kommentarer til sagen, det oplyser senioranklager Jakob Buch-Jepsen fra Københavns Politi til metroxpress.

Pigen i sagen har, i lighed med lignende sager, fået beskikket en advokat til at sikre sine interesser.

Den sigtede mands forsvarer, advokat Anne Birgitte Lett, oplyser via sin sekretær, at hun ikke ønsker at kommentere sagen over for metroxpress.

Andre læser lige nu

Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx