Af - 14/08-14 22:30

Danskerne støtter Venstres forskelsbehandlingDanskerne støtter Venstres forskelsbehandling

Et flertal af danskerne bakker op om Venstres udspil, hvor man vil forskelsbehandle udlændinge, der vil til Danmark.

storybild

(Billede: Polfoto)

Venstres udspil til en ny udlændingepolitik blev i sidste uge præsenteret på et sommergruppemøde, og her forklarede partiet, hvordan man vil sortere i de udlændinge, som kommer hertil, ved at kigge på deres nationalitet.

Det skal således værre nemmere at komme til Danmark, hvis man kommer fra lande, der traditionelt set betegnes som vestlige lande, og samtidig skal der være skrappere krav til de udlændinge, der kommer fra ikke-vestlige lande.

Ny meningsmåling: Venstre er vokset i agurketiden
Ny meningsmåling: Venstre er vokset i agurketiden

Og den forskelsbehandling lader til at få opbakning i befolkningen, for 51 pct. af danskerne mener ifølge en ny meningsmåling fra YouGov, at Danmark skal stille forskellige krav til udlændinge, alt efter om de er fra vestlige lande eller ikke-vestlige lande.

- Det er jeg glad for, men det overrasker mig ikke, at et flertal af borgerne er mere fornuftige end regeringen, og det illustrerer en sund fornuft, siger Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen til Metroxpress.

Venstre-kritik: I manipulerer og fører folk bag lyset
Venstre-kritik: I manipulerer og fører folk bag lyset

I dagene op til Venstres sommergruppemøde herskede der stor debat internt i partiet, fordi politisk ordfører Inger Støjberg i en kronik i Berlingske havde opfordret til at kigge på indvandrernes religiøse baggrund, når de søgte ophold i Danmark. Og den debat har ifølge Karsten Lauritzen skygget for det udspil, han sammen med de to andre Venstre-medlemmer, Søren Pind og Jan E. Jørgensen, står bag.

- Jeg tror, mange i offentligheden har misforstået vores udspil om at gøre forskel på folks religion, så jeg er overbevist om, at hvis folk læste vores udspil, så ville flertallet blive større, siger han.

Så hvis Inger Støjberg ikke havde skrevet den kronik, så ville flere have støttet jeres udspil?

- Der har været lidt signalforvirring, og jeg håber ikke, at et flertal af danskerne vil gøre forskel på baggrund af religion, for det vil vi ikke. Men den opfattelse har nogen måske fået efter den debat, der har været, siger Karsten Lauritzen.

Eyvind Vesselbo forlader ordførerpost i protest
Eyvind Vesselbo forlader ordførerpost i protest

Socialdemokraterne har taget afstand til Venstres udspil, og regeringens udlændingeordfører, Mette Reissmann, mener ikke, at man kan konkludere noget ud fra meningsmålingen.

- Man kan ikke drage noget ud af det, for hvis bare en del af de her havde fundet deres ægtefælle i et af de lande, som ikke står på listen, så de ikke kunne komme hertil, så havde de måske en anden holdning, siger socialdemokraten, som mener, at Venstres forslag til en ny udlændingepolitik vil ramme hårdt på familiesammenføring og veluddannede udlændinge fra f.eks. Indien og Pakistan.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx