Af - 08/09-13 14:19; Opdateret: 08/09-13 15:00

Her er der lovligt gaderæs i dagHer er der lovligt gaderæs i dag

Danskere med benzin i blodet har mulighed for at slippe hestekræfterne løs på Sjællands-Ringen i dag.

storybild

Troels Ursins Toyota Soarer (th) har 330 hestekræfter. Privatfoto

Man bestemmer selv, hvor hurtigt man kommer op på 50 km/t. Men så stopper legen også her.

Sådan er det i hvert fald under normale omstændigheder, hvis man skal holde sig inden for færdselslovens bestemmelser under bykørsel.

Men i dag er der i et otte timers vindue åbnet op for, at fartglade danskere kan slippe hestekræfterne løs.

Det sker på Sjællands-Ringen syd for Roskilde, hvor Roskilde Kommune og FDM holder 'Drivers Event'.

Programmet byder på en blandet vifte af høj-oktan underholding, blandt andet streetrace, sportsrace, rally og drifting.

27-årige Troels Ursin er blandt de, der har viet dagen til motorstøj, benzinlugt og hotdogs.

- Der er en rigtig god stemning herude. Der er både unge mennesker og familier, siger Troels, der stiller op i Streetrace med sin Toyota Soarer.

I sin Toyota, som har 330 hestekræfter, kører Troels mod én anden bil ad gangen. Her gælder det om at tilbagelægge 201 meter – svarende til en ottendedel mil - først.

Men der er ingen tidtagning og ingen præmier på højkant.

- Det er kun for show, siger Troels, der glæder sig over, at det har været muligt at køre stærk uden at overskride færdselsloven.

- Man skal helt sikkert have mere af det her. Men det skal ikke være på en almindelig racerbane, siger han og fortæller, at der på en rigtig såkaldt 'dragrace-bane' både er et specielt lyssignal, der tæller ned til start, samt et særligt underlag, der gør at bilen står bedre fast under accelerationen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx