Af Ritzau - 01/01-17 08:00

Truet asiatisk fugl er mere værd end elfenbenTruet asiatisk fugl er mere værd end elfenben

Hjelmnæsehornsfuglen har en elfenbensagtig "hjelm" i panden. Dens kranium indbringer en mindre formue i Kina.

storybild

Hjelmnæsehornsfuglen lever i regnskoven i Sydøstasien. Dens karakteristiske horn eller "hjelm" over næbet har gjort den til en stærkt truet art. Den massive hjelm har samme kvaliteter som elfenben eller horn fra næsehorn, og det har gjort fuglen til et attraktivt bytte for krybskytter. De sælger kraniet til rige kunder i Kina, hvor hornet bruges som påstået potensfremmende pulver eller til udskårne ornamenter. (Billede: Free/Birdlife/muhammad Alzahri)

I mange år har vi hørt om krybskytters drab på elefanter og næsehorn i Afrika i jagten på stødtænder og horn. Nu er også en af Sydøstasiens mest eksotisk udseende fugle ved at blive udryddet af ulovlig jagt.

Hjelmnæsehornsfuglen lever i Indonesiens og Malaysias regnskov og er udstyret med en besynderlig udvækst - eller "hjelm" - i panden over det rødgule næb.

Den består ligesom næsehornets horn af keratin og beskrives som elfenbensagtig, fordi det er muligt at udskære ornamenter i det hårde materiale. Hjelmen bruges angiveligt også i pulverform som potensmiddel.

På det tilsyneladende umættelige marked i Kina er kiloprisen på fuglens hjelm eller horn ifølge BBC oppe omkring 40.000 kroner - eller tre gange så meget som elfenben fra elefant. Derfor er fuglen værdifuldt bytte for krybskytter og smuglere.

Det anslås, at der hvert år illegalt skydes 6000 eksemplarer af den i forvejen trængte hjelmnæsehornsfugl. På den internationale rødliste er arten rykket op fra "sårbar" til "stærkt truet".

Det oplyser Mark Desholm, leder af Naturafdelingen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Derfor blæser naturorganisationer nu til kamp mod krybskytteri og handel med fuglen.

Den tilbageværende verdensbestand er ukendt.

- I den del af verden er tællinger af ynglefugle ikke som i Danmark. Men der er rigtig mange ting i hjelmnæsehornsfuglens biologi og adfærd, som gør den sårbar, siger Mark Desholm.

Fuglen er stor - op til 120 centimeter lang og med et vingefang på to meter - og den udstøder en karakteristisk gnæggende lyd, som gør, at man ofte kan spore fuglen, før man ser den.

Artens tilbagegang forstærkes også af dens specielle måde at yngle på.

I ynglesæsonen bygger hunnen rede i et hult træ, hvor hun nærmest mures inde af hannen, som bruger spyt og mudder til at lægge låg på indgangen - bortset fra et lille hul, hvorigennem hannen leverer føde til hunnen og til ungerne, når de er udklækket.

Her gemmer hunnen sig i to måneder, indtil ungerne er store.

- Mor og unger er derfor helt afhængige af den mad, som hannen kommer med. De risikerer at gå til af sult, hvis hannen bliver skudt af krybskytter, siger Mark Desholm.

DOF har gennem organisationen Birdlife International kastet sig ind i kampen for at redde hjelmnæsehornsfuglen. Først og fremmest gennem oplysning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx