Af Fie West Madsen - 25/04-18 21:20

Kvinde reddede to-årig dreng væk fra togskinnerne: 'Jeg løber derud og tager drengen op. Han står helt paralyseret'Kvinde reddede to-årig dreng væk fra togskinnerne: 'Jeg løber derud og tager drengen op. Han står helt paralyseret'

Tirsdag blev al togtrafikken stoppet til og fra Korsør i en periode, da politiet havde modtaget en anmeldelse om en mulig personpåkørsel. Det viste sig siden, at en to-årig dreng havde gået på skinnerne, men heldigvis blev reddet ind af en 'ukendt kvinde' uden at komme noget til.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Brian Rasmussen/fotografhuset)

Tirsdag blev al togtrafikken stoppet til og fra Korsør i en periode, da politiet havde modtaget en anmeldelse om en mulig personpåkørsel. Det viste sig siden, at en to-årig dreng havde gået på skinnerne, men heldigvis blev reddet ind af en 'ukendt kvinde' uden at komme noget til.

Den ukendte kvinde viser sig at være en 35-årig kvinde fra lokalområdet, som hurtigt skred til handling tirsdag aften, da hun på vej hjem så en to-årig dreng stå på togskinnerne ved Korsør, hvor al togtrafik i en periode var stoppet.

Kvinden havde været i det lokale supermarked med sin nyfødte datter i barnevogn, men besluttede at gå en omvej omkring skinnerne, så hun kunne gøre en telefonsamtale med en veninde færdig på hjemvejen.

Det viste sig at være en rigtig heldig beslutning. På afstand kunne hun nemlig se, at der stod nogen på skinnerne, og da hun kom tættere på, kunne hun se, at der var tale om et lille barn.

»Jeg siger til min veninde i telefonen; jeg tror, det er et barn, der står på skinnerne, og så galoperer jeg hen med barnevognen til der, hvor drengen står,« forklarer den 35-årige kvinde til BT. Hun ønsker ikke at få sit navn frem, men hendes identitet er redaktionen bekendt.

»Jeg kan ikke rigtigt se, hvordan han er kommet derud, for der er stødhegn foran, så jeg går i panik og tænker: Hvordan er den dreng kommer derud? Jeg kan se, der er en jernkæde, jeg kan komme under og komme ud til drengen,« fortæller kvinden.

»Han står helt paralyseret«

Kvinden nåede hurtigt at konstatere, at der holdt et tog til venstre på skinnerne, men alligevel skyndte hun sig ud efter drengen og får sagt til sin veninde, at hun ringer tilbage.

»Som jeg ser det, kan jeg ikke se, der er gang i toget, så jeg løber ud på skinnerne og tager drengen op. Han står helt paralyseret ude på skinnerne. Han bevæger sig faktisk ikke, fra jeg kommer gående til jeg henter ham,« forklarer kvinden.

Imens hang hendes veninde, Camilla Brenderup, i den anden ende af røret og blev selv chokeret over det, hun hørte fra sin veninde.

»Jeg kunne høre, hun var helt rystet. Jeg nåede lige at tænke: Tænk dig lige om, inden du render ud på de skinner, du har en lille baby. Jeg bor på Fyn og sad selv i en bil og var selv helt panisk,« forklarer Camilla Brenderup til BT.

Det lykkedes den 35-årige kvinde at få den to-årige dreng sikkert væk fra skinnerne, og han begyndte at græde, da han ifølge kvinden også var chokeret over episoden.

»Han begyndte at græde, for jeg fik råbt til ham: Du må ikke være derude, lille ven. Jeg var dybt chokeret, må jeg sige, og jeg tænkte, at det kan simpelthen ikke passe, det var ligesom en film,« fortæller den 35-årige kvinde.

»Det bedste ord for ham var tak«

Sikkert inde på stien, væk fra skinnerne, blev hun mødt af en dybt chokeret mand, som viste sig at være drengens far.

»Vi snakkede ikke så meget sammen. Han var stærkt chokeret, og det var jeg også. Han takkede mig, og som jeg husker det, kiggede han på mig, og så gik der en rum tid, hvor der var en tænkepause. Men det bedste ord for ham var bare 'tak',« forklarer den 35-årige kvinde.

Hun fortæller til BT, at hun ikke ønsker at få sit navn frem, fordi hun ikke har lyst til at blive lovprist for at hjælpe den to-årige dreng. Når den 35-årige kvinde alligevel har valgt at fortælle sin historie, er det fordi, hun har set, hvordan flere på sociale medier skriver spydige kommentarer til den to-åriges familie for ikke at have passet nok på deres søn.

»Det er ikke, fordi jeg vil fremstå som en heltinde, men jeg synes ikke, at faderen ikke lynches. Han var stærkt chokeret, og en to-årig kan løbe hurtigt og langt omkring. Det skal ikke ske, men det kan ske,« siger kvinden og tilføjer:

»Den mand var stærkt chokeret i går og har fået sit livs chok. Så jeg blev ret ked af at se alle de kommentarer, for folk kan godt sidde og tænke, han skulle passe bedre på sit barn. Det tror jeg også, han ville gøre, for han reagerede jo og var rundt og lede efter sit barn. Hvis det var mit barn, var jeg helt ødelagt, og det var han også,« siger den 35-årige kvinde.

Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi oplyste tirsdag til BT, at ingen var kommet noget til, og alt heldigvis endte godt. Lokomotivføreren var dog for chokeret over oplevelsen til at fortsætte togdriften.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Efterlyst for milliontyveri: Har du...
bt.dk
Stunt-ekspert om Jakob Oftebros...
bt.dk
Putin trækker en streg i sandet: Her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx