Af Ritzau - 29/05-17 23:00

Lars Løkke Rasmussen beskyldes for stjålen hæderLars Løkke Rasmussen beskyldes for stjålen hæder

Statsministeren har taget æren for job skabt af den tidligere regering, skriver Jyllands-Posten.

storybild

Statsminister Lars Løkke Rasmussen bliver i Jyllands-Posten beskyldt for at tage æren for den tidligere regeringens arbejde. (arkivfoto) (Billede: Free/Kühn Hjerrild Melissa)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tog tidligere på måneden æren for, at have skabt små 80.000 job, siden han dannede regering. Men det kan han ikke, skriver Jyllands-Posten.

- Jeg glæder mig hver aften - når jeg går i seng - over, at vi trækker Danmark den rigtige vej. Vi har skabt 79.000 private arbejdspladser, siden vi kom i regering, sagde Løkke til DR.

Men ifølge Finansministeriets egne tal har V-regeringen og VLAK-regeringen siden valget blot gennemført politiske aftaler, der øger beskæftigelsen med 2500 personer på sigt.

De 79.000 personer, som Løkke fremhæver, skyldes ifølge økonomer hovedsageligt forbedrede økonomiske konjunkturer og tidligere regeringers reformer.

- Det er klart at oversælge de politiske resultater, når det ikke er regeringens politik, der bidrager med et øget arbejdsudbud, så beskæftigelsen kan stige.

- Og fremgangen i konjunkturerne kan heller ikke tilskrives den faktisk førte politik af regeringen, siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiet beskylder regeringen for at pynte sig med lånte fjer.

- Regeringen oversælger igen sine politiske resultater. Den konjunkturfremgang, vi ser, er ikke båret af beslutninger fra den her regering. Selv hvis Lars Løkke sad fuldstændig stille, var flere kommet i arbejde, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S) til Jyllands-Posten.

Lars Løkke Rasmussens skriver på det sociale medie Twitter følgende som svar på kritikken:

- Så arbejdsløshed og beskæftigelse har intet med politik at gøre. Politik er kun arbejdsudbud? Ryd forsiden, for det er da en nyhed!

- Ret enkelt: Der er omkring 80.000 flere i privat beskæftigelse nu. Arbejdsudbuddet er ikke steget så meget. Derfor ledigheden er lav.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx