Af Mathias Tuxen - 16/10-17 17:03; Opdateret: 16/10-17 17:56

Politiet har fundet lig af spædbarn: Trøje stak op fra jordenPolitiet har fundet lig af spædbarn: Trøje stak op fra jorden

Københavns Vestegns Politi er mandag eftermiddag talstærkt til stede ved et parkområde i Glostrup.

storybild

Politiet efterforsker mistænkeligt fund i parkområde. (Billede: Steven Knap / Droto.dk )

OPDATERET Kl. 17.40: Københavns Vestegns Politi bekræfter over for metroxpress, at man har fundet et »barnelig« på stedet.

Mandag eftermiddag fandt en gruppe håndværkere en rød trøje, der stak op af jorden ved et grønt område i Glostrup. De har meldt det, som de antager er et lig eller et barnelig, til politiet, der nu er talstærkt til stede i området. Fem patruljebiler og to lastbiler fra Beredskabsstyrelsen.

Københavns Vestegns Politi bekræfter til metroxpress, at de undersøger et 'mistænksomt' fund i Glostrup.

»Vi kan bekræfte, at vi er ved at undersøge et fund på et grønt område. Nogle håndværkere sad og spiste frokost, da de så en rød trøje stikke op af jorden. De har en antagels om, at det er et lig og har derfor kontaktet os. Vi er iværskat en indledende efterforskning, og der er kriminalteknikere på stedet. Vi skal undersøge om det er et lig, men indtil videre undersøger vi det mistænksomme fund,« siger Søren Uhre, vagthavende ved Københavns Vestegns Politi.

Politiet fik meldingen om fundet på et grønt område i Glostrup klokken 14.10 og har nu afspærret hele området, hvor der bliver renoveret lejligheder og bygget.

»Man har spærret hele området af, og der holder to hundepatruljer, to alminde patruljer, to lastbiler fra Beredskabsstyrelsen samt én civil politibil på stedet. Lige nu går de rundt i dragter og undersøger området, og det virker til, at der bliver gravet,« fortæller metroxpress' mand på stedet.

Omkring kl. 17.30 arbejder 10 mand, der er iført dragter, på stedet. Man afsøger også området med hunde, og har slået et telt op på plænen, hvor politi og teknikere arbejder i jorden, lyder det videre fra metroxpress' mand på stedet.

Til ritzau oplyser vagtchef Søren Uhre, Københavns Vestegns Politi, at politifolk på stationen samtidig undersøger, om man har savnede personer, der kan sættes i forbindelse med fundet.

»Det er ikke umiddelbart tilfældet, men der kan være ældre sager. Det er noget af det, vi er ved at undersøge,« siger vagtchefen til ritzau.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx