Af Ritzau - 18/01-17 21:49

Socialdemokratiet vil sætte punktum for reformamokSocialdemokratiet vil sætte punktum for reformamok

Det skal være slut med reformer, der øger arbejdsudbuddet i Danmark, siger S-gruppeformand Henrik Sass Larsen.

storybild

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, mener, at tiden er inde til at sætte en stopper for flere reformer, der skal sikre arbejdsudbud. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

De ledige skal ikke "pines og plages" yderligere, og ældre skal kunne trække sig tilbage og nyde den tredje alder.

Det mener Socialdemokratiet, som nu melder klart ud: Det skal være slut med yderligere reformer, der øger arbejdsudbuddet i Danmark.

Det skriver Berlingske torsdag.

Dermed sætter partiet en stopper for en lang reformperiode, som har stået på i de seneste 25 år.

Fokus for reformerne har været at få flere i job og flere hænder på arbejdsmarkedet. Det er sket ved at pille ved efterløn, pensionsalder, kontanthjælp og dagpenge til uddannelsesstøtte, skat og førtidspension.

- På et tidspunkt var det vigtigt at gøre noget i forhold til arbejdsudbuddet og stramme bardunerne. Nu har vi været der, gjort arbejdet. Derfor er det tid til at sadle om, siger gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) til Berlingske.

Socialdemokratiet har foretaget en gennemgang af de 26 forslag, som den daværende Velfærdskommission fremlagde i 2005 med det formål at øge arbejdsudbuddet.

Kun tre af forslagene er i dag ikke gennemført, resten er ført helt eller delvist ud i livet.

- Det viser, at den sti er trampet godt og grundigt ned, siger Sass Larsen.

- Hvis vi går videre, går vi fra at være reformivrige til at være stakkelhadere, siger han videre.

Det socialdemokratiske reformstop er et markant kursskifte i forhold til årene, da Helle Thorning- Schmidt var formand.

Som statsminister fremhævede hun med stolthed i udlandet, hvordan Danmark i kølvandet på krisen var gået "reformamok".

En række økonomer, blandt andre professor Nina Smith og de økonomiske vismænd, har på det seneste argumenteret for, at der ikke længere er nogen brændende platform under dansk økonomi, og at de lavest hængende frugter er plukket, når det gælder at skaffe flere hænder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx