06/09-13 10:58; Opdateret: 06/09-13 11:09

Formodede bandemedlemmer nægter hashsalgFormodede bandemedlemmer nægter hashsalg

Retten i Glostrup har fredag indledt stor hashsag mod formodede medlemmer af banden Loyal To Familia.

storybild

11 formodede bandemedlemmer nægtede alle at have deltaget i omfattende hashsalg, da de i dag mødte op i Retten i Glostrup. (Billede: Polfoto/Arkiv)

11 formodede medlemmer af banden Loyal To Familia (LTF) nægter ved Retten i Glostrup at have deltaget i omfattende salg af hash.

Efter at anklager Bjørn Sejr fredag formiddag læste det 13 sider lange anklageskrift, fik de 11 tiltaltes forsvarsadvokater mulighed for at meddele deres klienters stillingtagen i sagen.

Og bortset fra nogle mindre erkendelser af besiddelse til eget forbrug, så nægtede alle til hobe sig skyldige i sagen.

Selve mængden i sagen er ikke voldsom stor. Cirka 33 kilo hash er der rejst tiltale for. Men politiet har lagt en omfattende efterforskning over flere måneder omkring årsskiftet til grund for sagen.

Over de 13 sider i anklageskriftet er der igen og igen eksempler på, hvordan der er blevet handlet hash fra blandt andet området omkring Charlie Burger i Skovlunde.

Sagen er blevet efterforsket af den regionale bandeenhed på Sjælland Task Force Øst, og i marts blev der foretaget anholdelser i sagen.

Efterfølgende blev de 11 mænd, som både tæller udenlandsk- og danskklingende navne, varetægtsfængslet.

Senere fredag vil anklagerne Bjørn Sejr og Lasse Biehl komme ind på, hvordan politiets omfattende efterforskning er forløbet.

Det er allerede kommet frem, at der er anvendt telefonaflytninger, observationer og ransagninger.

I forbindelse med oplæsning af anklageskriftet kom Bjørn Sejr ind på, at man vil kræve sammenlagt en million kroner konfiskeret i sagen.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx