Af Ritzau - 07/03-17 04:15

Advokat: Nølen i skattesager kan have kostet millionerAdvokat: Nølen i skattesager kan have kostet millioner

Skatteadvokat frygter, at Skat kunne have rejst flere sager om skattely, hvis myndigheden havde handlet før.

storybild

Skatteadvokat Torben Bagge undrer sig også over Skats krav til de 49 danskere kun er på 96 millioner kroner, da der angiveligt stod 1,2 milliarder kroner på de danskejede konti. (Billede: Colourbox)

De danske skattemyndigheder har været for længe om at rejse sager mod de danskere, som har skjult formuer i en schweizisk bank.

Det vurderer Torben Bagge, som er skatteadvokat hos TVC Advokatfirma. Der er risiko for, at mange sager er blevet forældede, og at Skat kunne have rejst mange.

- Umiddelbart kan man jo frygte, at man kunne have rejst mange flere krav, hvis man havde været hurtigere ved havelågen, siger han.

Det er Politiken, som bringer historien om sagerne, som er rejst på baggrund af Skats kulegravning af dokumenter om flere end 100.000 konti i HSBC-banken i Genève i Schweiz. 349 danskere havde anbragt et milliardbeløb i banken.

Oplysningerne stammede fra en lækage fra banken i Genève, som blev afleveret til skattemyndighederne i Frankrig i 2009.

- Man kan undre sig over, at Skat oprindeligt sad på hænderne i flere år, inden man begyndte at indsamle oplysninger om det her, siger Torben Bagge.

Han undrer sig også over, at Skats krav til de 49 danskere kun er på 96 millioner kroner, da der angiveligt stod 1,2 milliarder kroner på de danskejede konti.

- Når vi har fået at vide, at der var indestående på omkring 1,2 milliarder, så synes jeg umiddelbart, at det er et relativt lavt beløb, at det kun er 96 millioner, man mangler at afregne.

Til sammenligning har Storbritannien, som satte 300 skattefolk på sagen allerede i 2010, rejst mere end 1000 sager og hentet cirka 1,2 milliarder kroner ind fra britiske skatteunddragere.

- Det er selvfølgelig ikke nemt for de danske skattemyndigheder at begynde at undersøge, og især ikke når det er indestående i schweiziske banker. Men da det kom frem at andre lande efterforskede det, så kan man undre sig over, at Danmark først gik ind i sagen efter flere år, siger Torben Bagge.

Til Politiken siger Lisbeth Rasmussen, som er underdirektør i Skat, at i alt 312 sager er "henlagt".

Nogle, fordi der viste sig at være gode og lovlige grunde til kontoen i Schweiz, andre, fordi Skat ikke kan løfte bevisbyrden, eller fordi sagerne er forældede.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx