Af - 15/04-17 08:58

Dansk Folkeparti: - Vi er enige med Emilie Mengs farDansk Folkeparti: - Vi er enige med Emilie Mengs far

Emilie Mengs far efterlyste i et stort interview i BT i går mere overvågning i det offentlige rum for hurtigere at kunne opklare forbrydelser som den, der blev begået mod hans datter. Politikerne er dog uenige om, hvorvidt det er en god ide.

Bildstrecke im Grossformat »

Nicolai Skovgård er far til Emilie Meng, der forsvandt fra Korsør Station. Hendes lig blev fundet fem måneder senere.

- Vi er enige med Emilie Mengs far.

Sådan lyder det uden tøven fra retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF), da metroxpress spørger ham, hvorvidt han også synes, der er behov for mere video-overvågning.

Spørgsmålet stiller vi, efter Emilie Mengs far, Nicolai Skovgård, i et åbenhjertigt interview i BT fortalte om sin sorg over tabet af sin 17-årige datter.

Emilie Mengs far taler ud: - Hun var den eneste, jeg havde tilbage
Emilie Mengs far taler ud: - Hun var den eneste, jeg havde tilbage

Pigen forsvandt sporløst ved Korsør Station den 10. juli 2016 efter en glad aften i byen med to veninder. Fem måneder senere blev hendes lig fundet liggende i en sumpet tørvesø ved Borup på Midtsjælland, da en hundelufter tilfældigvis gik forbi. Politiet mener, pigen har været udsat for en forbrydelse.

Nicolai Skovgård udtrykte frustration over, at den danske lovgivning ikke levner mulighed for mere kameraovervågning i det offentlige rum. For så ville forbrydelsen mod hans datter være opklaret for længst, mener han.

- Langt de fleste mennesker har ikke noget udestående med nogen, og når man ikke har det, så er der heller ikke noget problem i at blive overvåget, for man har jo ikke noget i klemme. Med flere kameraer i det offentlige rum ville man få fat på mordere og voldtægtsforbrydere, og hvad der ellers er af gøglere rundt omkring. Sådan nogen bryder jeg mig ikke om. Hvis man har gjort noget forkert, skal man også stilles til ansvar. Det skal lovgivningen ikke stå i vejen for, sagde han.

Emilie Mengs far, Nicolai Skovgård, mener, der bør være mere overvågning i Danmark. Foto: Bo Amstrup

Drabschef: Emilie-sagens mystik er et skrækscenarie
Drabschef: Emilie-sagens mystik er et skrækscenarie

Ifølge DF's retsordfører, Peter Kofod Poulsen, har partiet 'i årevis' ment, at der skulle mere overvågning i det offentlige rum, og derfor bakker partiet den sørgende far op:

- Vi er enige med Emilie Mengs far. Videoovervågning gør folk trygge, og det gør politiets arbejde nemmere, når der sker en forfærdelig forbrydelse. Vi så for eksempel gerne, at man kunne overvåge motorveje, fordi man så vil kunne gå tilbage og se, hvilke biler der er kørt af og på i et bestemt tidsrum, siger han.

Emilie Mengs mor har sat huset til salg: - Kan forestille mig, det er svært at bo der
Emilie Mengs mor har sat huset til salg: - Kan forestille mig, det er svært at bo der

Ifølge lovgivningen må man som udgangspunkt ikke overvåge gader og pladser, som benyttes til almindelige færdsel, men der er en række undtagelser. Offentlige myndigheder må eksempelvis gerne installere overvågningskameraer på skoler, hospitaler med videre. Hvis der er almindelig adgang til stedet, eller hvis der er overvågningskameraer på en arbejdsplads, skal der skiltes eller på anden måde gøres opmærksom på det.

I Danmark findes der omkring en halv million overvågningskameraer, og antallet stiger hvert år med cirka 50.000. Alene i København er der 100.000 overvågningskameraer.

Emilie Mengs familie lider: 'Frustrationen er meget, meget stor nu'
Emilie Mengs familie lider: 'Frustrationen er meget, meget stor nu'

Hos den politiske modpol deler gruppeordfører Jacob Mark fra SF dog langtfra synspunkt med DF eller Emilie Mengs far:

- Jeg forstår godt, at man som far vil gøre alt for at finde alle de muligheder, der er, for at forhindre noget så frygteligt i at ske. Men der må være en grænse for, hvor stort et indgreb vi vil tillade i den personlige frihed, og at vi kan gå frit uden hele tiden at blive overvåget. Vi synes hellere, man skulle styrke politiet efterforskningsenhed, så man laver en mere målrettet indsats, der i højere grad kan forhindre kriminalitet, siger han.

Ungdomsparti vil trække stikket på statens overvågning
Ungdomsparti vil trække stikket på statens overvågning

Til det siger Peter Kofod:

- Det er ikke noget overgreb på den personlige frihed at blive overvågnet, men det er derimod, hvis vi bliver udsat for meget og alvorlig kriminalitet. Vi har teknologien til det i dag, og det kan vi lige så godt udnytte, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx