20/09-13 08:08; Opdateret: 20/09-13 09:32

Det yderste af Danmark er det rene HaawaiiDet yderste af Danmark er det rene Haawaii

Klitmøller i Thy er formentlig den hurtigst voksende landsby i Danmark, takket være surfermiljøet.

storybild

Klitmøller i Thy kaldes Cold Hawaii på grund af det unikke surfermiljø. Landsbyen har formået at vriste sig fri af den nedtur, der ellers præger mange byer i udkanten af Danmark. Det unikke surfermiljø er en magnet på både danskere og turister. (Billede: Polfoto/arkiv)

Men den meget omtalte succes i surfernes Cold Hawaii er svær at efterligne for andre landsbyer, siger landsbyforsker Jørgen Møller fra Aalborg Universitet til DR Midt & Vest.

Siden surferne kom til Klitmøller i 1990'erne er byen på vestkysten af Thy vokset med omkring 20 procent og tæller nu flere end 830 indbyggere.

- Det er meget imponerende i en periode, hvor de fleste andre landsbyer mister indbyggere. Men det skyldes i høj grad de fantastiske bølger, som skaber grundlag for surfermiljøet. En helt unik ting for Klitmøller, siger Jørgen Møller til radioen.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen fik tæv af to små piger

En godt eksempel på den positive udvikling i byen er Sparkøbmanden i Klitmøller, Mikael Konradsen. Han har udvidet sin forretning to gange inden for det seneste halvandet år og fordoblet omsætningen, i høj grad takket være surferne:

- Vi er blevet den positive solstrålehistorie fra udkanten af udkants-Danmark. Hvis du kommer rundt i Danmark eller længere ud i Europa, så tror jeg faktisk, at der er flere, som kender Klitmøller, end der er folk, som kender Thisted, siger købmanden til DR Midt & Vest.

Selvom succesen i Klitmøller også er drevet af ildsjæle, er det vanskeligt for andre landsbyer af efterligne byen, siger landsbyforsker Jørgen Møller til radioen.

LÆS OGSÅ: Kitesurfer og badegæst drukner nær Hvide Sande

For andre landsbyer findes der faktisk et mere oplagt forbillede lidt mod syd, i Vestervig. Her er beboerne gået sammen om at rive gamle huse ned:

- Vestervig har lavet et udviklingsselskab, som har til formål at forskønne byen, og det er en opskrift, som man kan bruge i landsbyer over hele Danmark. Klitmøller med Cold Hawaii er et særtilfælde, som vi bare kan glæde os over, siger landsbyforskeren til DR Midt & Vest.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx