Af Ritzau - 16/02-17 16:28

30-årig fængslet for at have slået 1-årige Noah ihjel30-årig fængslet for at have slået 1-årige Noah ihjel

Drengen Noah på halvandet år døde 6. februar. En 30-årig mand er nu fængslet for at have tæsket drengen ihjel.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix/kim Haugaard)

Der er begrundet mistanke om, at en 30-årig mand slog drengen Noah ihjel den 6. februar, og derfor skal manden nu varetægtsfængsles.

Det har Retten i Sønderborg torsdag bestemt efter et flere timer langt grundlovsforhør, hvor den 30-årige fik mulighed for at forklare sig i sagen.

- Min klient er blevet fængslet for grov vold med døden til følge. Kendelsen er kæret til Vestre Landsret, fortæller forsvarsadvokat Gert Dyrn.

Det var drengens mor, der slog alarm tidligere i februar.

Sidst på eftermiddagen den 6. februar ringede hun 112. Den lille dreng blev bragt til Rigshospitalet, men først på aftenen, døde han.

Onsdag oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi, at der var sket anholdelse i sagen - altså efter mere end en uges efterforskning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx