Af Ritzau - 01/01-17 19:15; Opdateret: 01/01-17 19:52

Løkke: Det gælder om at sætte pris på nytårskurenLøkke: Det gælder om at sætte pris på nytårskuren

På årets første aften var regeringen og repræsentanter for det officielle Danmark til taffel på Amalienborg.

storybild

Dronning Margrethe holder nytårskur og -taffel søndag den 1. januar 2017 i Christian VII's Palæ, Amalienborg. her kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik ankommer (Foto: Olafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017) (Billede: Scanpix/Olafur Steinar Gestsson)

Amalienborg Slotsplads vrimlede med mænd i mørkt tøj og kvinder i satin, velour og blonder, da dronningen og prins Henrik søndag aften var værter ved den traditionelle nytårskur.

Inde i Christian VII's palæ bød dronningen og prinsen de i alt 69 gæster på en fire retters fire retters menu ledsaget af vine fra prins Henriks slot i Cayx.

Forinden havde gæsterne ønsket regentparret, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie et godt nytår.

De havde alle fundet deres elefantorden frem, som kun denne ene aften bæres i guldkæde og ikke det lyseblå bånd, som normalt bruges.

Blandt gæsterne var 21 ministre med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen.

- Det er en meget stemningsfuld måde at begynde det nye år på. Det skal man huske at prise, mens man har muligheden, siger han.

Blandt hans kolleger er flere taffel-debutanter. Blandt andre ældreminister Thyra Frank (LA), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og justitsminister Søren Pape (K).

Sidstnævnte fortæller, at han er royalist af hele sit hjerte, og at han glæder sig til at hilse på den kongelige familie.

- Jeg har mødt regenten nogle gange, men det her er helt specielt. Det bliver fantastisk, siger han.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) var med for anden gang, og det har sine fordele, fortæller hun.

- Jeg tror, at jeg kommer til at nyde det mere denne gang. Sidste år var det hele så nyt, siger hun.

Imens nøjes Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), med at fortælle, at det er stemningen ved taflet, som hun ser frem til.

Foruden regeringen er en række repræsentanter for det officielle Danmark inviteret med, herunder højesteretspræsident Poul Søgaard, forsvarschef Peter Bartram, rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, overborgmester i København Frank Jensen (S) og rektor ved Københavns Universitet Ralf Hemmingsen.

Foruden mad og vine bød regentparret traditionen tro på et glas rosenborgvin. Den kom til Danmark i slutningen af 1500-tallet og er sandsynligvis verdens ældste rhinskvin.

Vinen, som siden er spædet op med "fyldevin", serveres til den suppe, som indleder taflet, i år en fasanconsommé, og Søren Pape glædede sig til at smage.

- Jeg har hørt så meget om rosenborgvinen, så det bliver spændende at prøve, siger han.

Nytårstaflet følges de kommende dage af en række andre kure på Amalienborg og Christiansborg Slot.

Blandt andet skal diplomatiet, Højesterets dommere og en lang række af forsvarets officerer ønske den kongelige familie godt nytår.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx