Af Katrine Frederikke Wandrup - 03/02-18 21:00

Erik fik bøde for at hjælpe ambulance frem: 'Jeg ville bare ind til siden'Erik fik bøde for at hjælpe ambulance frem: 'Jeg ville bare ind til siden'

Nu har det kostet ham en bøde.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Gert S. Laursen)

Bilister er generelt for dårlige til at holde til siden for udrykningskøretøjer, men det gælder ikke 81-årige Erik Christensen fra Randers. Det har nu kostet ham 500 kroner i bøde.

Retten i Randers har idømt Erik Christensen en fartbøde på 500 kroner, fordi han en morgen i 2017 kørte 56 kilometer i timen i en 50 kilometers zone. Han speedede op henover et kryds for derefter at holde ind til siden med det samme – lige bag fotovognen, fortæller han til Randers Amtsavis.

Alt i alt har han kørt for stærkt på cirka 50 meter og kun fordi han ikke kunne komme af vejen for ambulancen på anden måde. Men det er altså ikke en god nok grund til at slippe for en fartbøde, har Retten i Randers nu vurderet.

»Der var på ingen måde tale om nogen fare i forbindelse med kørslen. Jeg ville bare ind til siden så hurtigt som muligt, så ambulancen kunne komme frem,« forklarer han til Randers Amtsavis.

Erik Christensen er godt træt af bøden, men vil alligevel ikke gå videre med sagen og betaler de 500 kroner uden at kny.

Han er også enig med retten i, at han faktisk kørte for stærkt, men han mener, at situationen for overskridelsen af fartgrænsen burde være nok til, at han slap for bøde.

Selvom det ifølge kørelærer Thomas Wolf fra Wolfs Køreskole, som Randers Amtsavis har talt med, er en gråzone, om Erik Christensen skulle have en bøde eller ej, så står der klart og tydeligt i lovgivningen, at man ikke må køre hurtigere end fartgrænsen. Alligevel vurderer han, at Erik Christensen næppe har skabt en 'farlig situation' ved at køre 56 kilometer i timen på 50 meter.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

FCM-træner jubler efter vigtg sejr i...
bt.dk
Annette Heick: Gør mig den tjeneste...
bt.dk
Kritiserede Donald Trump: Nu bliver...
bt.dk
Køen til prins Henriks båre var endnu...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx