Af Jeppe Pedersen - 25/11-17 10:15

LIGE NU: Voldsomt vejr på vej - her rammer det LIGE NU: Voldsomt vejr på vej - her rammer det

DMI advarer om, at der lørdag kan komme kraftigt voldsomme hagl- og tordenbyger med hård vind. Lokalt kan det sågar stå på slud og tøsne.

storybild

Tøsne kan ramme landet lørdag på en dag, hvor torden- og haglbyger præger vejrbilledet. (Billede: Henning Bagger)

Det fortæller pressevagt hos DMI, Martin Lindberg.

»I Jylland vil de hele dagen opleve kraftige byger, da der er kold luft i højden, men varm luft længere nede på grund af de høje vindstød. Derfor vil de i Jylland opleve regn-, hagl- og tordenvejr,« siger han.

LÆS OGSÅ: Dansk rigmand tordner i ærligt interview: I har smadret mig - selv mine bedste venner vil ikke låne mig penge

DRs vejrudsigt tager den skridtet videre og skriver, at man i Vestjylland lokalt vil kunne opleve slud og tøsne både i aften- og morgentimerne.

Det kolde vejr har gjort vejene glatte her til morgen, og det har ifølge Sydsjællands Politi allerede givet flere uheld.

Mens jyderne får trist efterårsvejr med frisk til hård vind, kan fynboerne og sjællænderne glæde sig til koldt, men til dels solrigt vejr, fortæller Martin Lindberg.

Kigger man på den kommende uge, vil det varme novembervejr med regn og blæst fortsætte indtil torsdag, fortæller Martin Lindberg. Men her vil det slå om i vintervejr.

Natten til onsdag, torsdag og fredag vil blive ramt af nattefrost, og det kan ifølge DMI give sne både torsdag og fredag, hvor både temperaturen og vindstyrken vil falde mod nul.

DMI meldte tirsdag ud, at efteråret anno 2017 bliver det værste i 19 år, hvis man kigger på mængden af nedbør.

Ifølge deres beregninger vil der ca. have faldet 277 mm regn i september, oktober og november, når november måned er omme. Og det er ikke set siden 1998, hvor der faldt 280 mm regn.

Sommeren 2017 - eller hvad vi skal kalde den - endte også med at blive historisk dårlig. Her endte vi med at få det færreste antal solskinstimer i 17 år. Samtidig blev det den 11. vådeste, siden DMI begyndte at måle i 1876. Her faldt der 268 millimeter regn.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx