Af - 09/05-14 10:00

Heltemodig teenager indhentede ældre kvindes pengeHeltemodig teenager indhentede ældre kvindes penge

En ung mand fra Hjørring kom ældre kvinde til undsætning - på rulleskøjter

storybild

I går eftermiddag mødte en ung mand op på politistationen i Hjørring, da det nordjyske politi gerne ville tale med ham. Men der var ikke tale om afhøringer eller reprimander fra politiets side - tværtimod.

Den 19-årige fik derimod et takkebrev, chokolade samt 500 kroner.

Den unge mand er nemlig én af hverdagens helte. Det viste han den 4. april i år, da han egenhændigt stoppede en tyv, der var kort forinden havde taget en ældre kvindes pengepung.

19-årige Nicolai Frydensbæk var ude for at lufte sine rulleskøjter i Hjørring, da han overværede en tyv på cykel tage den ældre kvindes penge.

- Ingen gjorde noget, så rent instinktivt løb jeg efter ham, fortæller Nicolai Frydensbæk, siger han til nordjyske.

Den hurtige rulleskøjtehelt, der til daglig er tømrerlærling, indhentede tyven efter omkring 500 meter.

Han fik tyvens ID-kort så politiet havde nemt ved at finde gerningsmanden senere. Det viste sig at være en lokal mand, som politiet i forvejen kendte.

Politikommissær Peter Skovbak i Nordjyllands Politi påskønner den unge mands mod og handlekraft, men siger, at man skal huske at tænke sig om, inden man følger den unge mands eksempel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx