Af - 22/09-14 10:13; Opdateret: 22/09-14 14:51

VIDEO: Her fortæller Poul sine drenge om milliongevinstVIDEO: Her fortæller Poul sine drenge om milliongevinst

En lottomillionær står nu frem og viser samtidig private optagelser fra dengang i 2011, hvor han præsenterede nyheden for familien.

Poul Hjortbøl havde store nyheder at fortælle sine to sønner tilbage i 2011. Og at dømme ud fra de private optagelser, havde han glædet sig til at overbringe dem.

- Jeg har sagt mit arbejde op, siger den nu 50-årige mand.

- Hvad,? lyder det skeptisk fra sønnerne.

- Men der er også sket noget andet... Jeg har vundet en lille smule penge, forsætter faderen.

Heldig Lotto-spiller vinder 28,7 millioner: Er det dig?
Heldig Lotto-spiller vinder 28,7 millioner: Er det dig?

Den underdrivelse får senere drengene til at tabe kæben. De kan knap tro deres egne øjne, da Poul Hjortbøl viser dem beløbets størrelse: 15 millioner kroner - eller helt præcist 15.128.563 kroner.

I dag står Poul frem og fortæller om sin store gevinst fra april 2011. Det sker i forbindelse med en ny bog 'Tænk - Jeg vandt,' skrevet af journalist, Ole Stephensen.

Den nye bog omhandler historien om flere af Danske Spils vindere.

Poul Hjorthøj fortæller til metroxpress, hvorfor han nu står frem og fortæller om sine millioner, der blandt andet er brugt på hus, Ferrari og stiftelsen af sit selskab, events4singler.dk

Lotto-spiller scorer 15 millioner på rigtig joker
Lotto-spiller scorer 15 millioner på rigtig joker

- Det er tre år siden, jeg vandt, og jeg har gået meget stille med dørene. Men nogle har spurgt mig 'hvordan har du råd til sådan et firma'?

Med tiden havde vennerne regnet det ud, og snakken gik.

Ukendt lotto-spiller vinder 12 millioner kroner: Her er kuponen købt
Ukendt lotto-spiller vinder 12 millioner kroner: Her er kuponen købt

- Jeg vidste ikke, at alle vidste det. Men når alle ved det, tænkte jeg, at jeg gerne ville fortælle min historie. Og nu er det slut med hvide løgne - nu kan jeg være ærlig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx