Af - 07/04-17 08:06

Uhyggelige fund: Kattekillinger får revet ben af og prikket øjne udUhyggelige fund: Kattekillinger får revet ben af og prikket øjne ud

I den berygtede Odense-bydel Vollsmose er det ikke sikkert at være kat.

Bildstrecke im Grossformat »

I den berygtede Odense-bydel Vollsmose er det ikke sikkert at være kat.

I den berygtede Odense-bydel Vollsmose er det ikke sikkert at være kat. Gennem et længere stykke tid skal en uhyggelig tendens med kattemishandling have bredt sig i området, hvor organisationen Dyrenes Beskyttelse er stoppet med at komme, efter en dyreredder blev overfaldet.

Over for TV 2 Fyn bekræfter direktøren i Kattens Værn, at de oplever grusomme ting i Odense-bydelen, som gennem de seneste år har fået meget negativ opmærksomhed.

»I Vollsmose er graden af mishandling af katte grovere, end vi normalt ser i Danmark, og generelt hører vi mest, at det er voksne, der mishandler dyr, men i Vollsmose er det børn helt ned under ti år, der mishandler dyr,« siger Therese S. Wilbert, der er direktør i Kattens Værn til TV 2 Fyn.

Hun fortæller videre, at det oftest er kattekillinger, som mishandlingen går ud over.

Therese S. Wilbert kommer med grusomme eksempler på, hvad mishandlingen kan byde på - blandt andet katte, der har fået revet ben og hoved af, mens de også har set eksempler på, at nogen har forsøgt at rive kattes skind af eller prikket kattes øjne ud.

Til TV 2 Fyn oplyser Kattens Værn, at de gennem 2016 har haft 20-25 sager om kattemishandling i Vollsmose. Men de mener samtidig, at det tal er større, da der er mange sager, de ikke hører om.

Den grusomme historie om kattemishandling har fået sindene i kog på sociale medier. Og historien har også fået opmærksomhed fra politisk side.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup har delt artiklen - som også indeholder en video - på sin Facebook-profil.

Her skriver DF-politikeren blandt andet:

'Hvad er det dog for en afstumpet adfærd, som præger Vollsmose i Odense? Det er næsten ikke til at bære at læse om.'

Herfra vælger Peter Skaarup at trække en nærmest lige linje mellem mishandlingen af katte og fremmede kulturers 'brutale syn på dyr og dyrevelfærd', som han skriver.

Det er dog ikke en påstand, der på nuværende tidspunkt er dokumenteret.

Peter Skaarup skriver samtidig, at han ønsker personer, der mishandler katte, straffet.

'Én ting er sikkert: Det er ikke en adfærd, der hører hjemme i Danmark. Hvis de skyldige i disse sager findes, skal de straffes, så det kan mærkes.'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx