Af Sarah Andersen - 22/05-14 19:37; Opdateret: 22/05-14 20:56

Kvinder kan teste sig selv for farlig kræftvirusKvinder kan teste sig selv for farlig kræftvirus

Op mod 75.000 københavnere mangler at blive screenet for livmoderhalskræft.

storybild

(Billede: Polfoto/Mikkel Tariq Khan )

Alt for mange kvinder møder ikke op hos lægen for at blive screenet for livmoderhalskræft. Derfor kan kvinder i Region Hovedstaden nu teste sig selv derhjemme i stedet for at lægge sig på briksen hos lægen.

Alene i hovedstadsområdet mangler op mod 75.000 kvinder at blive testet for den kræftfremkaldende HPV-virus.

Kræftscreening sejler: Se din landsdels tal
Kræftscreening sejler: Se din landsdels tal

- Der kan være mange årsager til, at kvinderne ikke møder op. Det kan handle om sociale problemer, religiøse årsager, eller at man simpelthen glemmer at bestille tid til undersøgelsen i en travl hverdag, siger Jesper Bonde, seniorforsker på Hvidovre Hopsital, og hovedansvarlig for initiativet, til mx.dk.

I første omgang bliver hjemmetesten sendt ud til omkring 25.000 kvinder i hovedstadsområdet. Pakken indeholder en lille børste og et link til en app, der viser, hvordan de skal lave testen.

Screenet gennem 20 år: Stor kræftsvulst blev alligevel overset
Screenet gennem 20 år: Stor kræftsvulst blev alligevel overset

- Det er vigtigt at kigge på brugsvejledningen, men man skal ikke være bange for at gøre noget forkert, og vi kan se, hvis der ikke er nok materiale på prøven, siger Jesper Bonde.

Testen viser kun, om kvinden er smitttet med HPV-virus, og den kan ikke måle celleforandringer.

Hvis en kvinde bliver testet positiv for HPV-virus, får hun et brev om, at hun skal bestille tid til en undersøgelse for celleforandringer hos sin praktiserende læge.

Livmoderhalskræft: Dansk screening dumper med et brag
Livmoderhalskræft: Dansk screening dumper med et brag

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx