Af - 04/09-13 06:00

Elever får 10 millioner: Skal bestemme mereElever får 10 millioner: Skal bestemme mere

Lærerne skal ikke bestemme det hele - der skal mere medbestemmelse til eleverne, mener undervisningsministeren, der derfor har givet Danske Skoleelever 10 millioner kroner til nyt projekt.

storybild

Gruppearbejde, projektarbejde eller et oplæg fra en spændende gæst? Eleverne skal have mere indflydelse på undervisningen, mener ministeren, der derfor støtter et nyt millionprojekt om medbestemmelse hos Danske Skoleelever. (Billede: Polfoto/Ditte Valente/arkiv)

Det skal ikke være lærerne, der bestemmer det hele i den danske folkeskole. Derfor har Undervisningsministeriet givet 10 millioner kroner til Danske Skoleelever til et projekt, der skal sikre eleverne mere indflydelse – for eksempel på hvilke emner, der skal arbejdes med, og om der skal fokuseres mest på gruppearbejde eller oplæg fra lærer og udefrakommende.

»Elever, der bliver inddraget, får en større bevidsthed om samfundet og demokratiets betydning, og det øger samtidig deres trivsel. Alle skal føle, at de har indflydelse i deres egen hverdag – også i skolen,« forklarer undervisningsminister Christine Antorini (S).

LÆS OGSÅ: Elever: Mobbeofre skal have erstatning af skolen

Elevorganisationen Danske Skoleelever, der skal gennemføre projektet, er også godt tilfreds med de mange penge:

»Elevinddragelse både øger fagligheden og trivslen. Mere elevinddragelse kan derfor blive en af nøglerne til fremtidens skole,« mener Danske Skoleelevers formand Agnete Vienberg Hansen.

LÆS OGSÅ: Skoleelever skal lære om madspild

Projektet løber over tre år og skal i alt afprøves på 60 skoler, hvor fokus først og fremmest er på at uddanne lærerne til at give eleverne mere indflydelse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx