Af Marc Nicholas Thygesen - 28/08-15 11:03; Opdateret: 28/08-15 11:55

Politi efterlyser vidner til pistolrøveri hos Hjem-IsPoliti efterlyser vidner til pistolrøveri hos Hjem-Is

To røvere med skimasker og sort regntøj røvede torsdag aften Hjem-Is i Kolding. Politiet har ingen mistænkte.

storybild

Man ved ikke, hvor mange penge røverne slap af sted med. (Billede: Polfoto/NØRGAARD SØRENSEN JESPER)

To medarbejdere i virksomheden Hjem-Is fik sig sent torsdag aften en grim overraskelse, da røvere med skimasker og sort regntøj kom ind ad døren.

Hjem-IS-direktør kendte ikke til overfald
Hjem-IS-direktør kendte ikke til overfald

Klokken 22.43 fik Sydøstjyllands Politi anmeldelsen om, at to røvere var sluppet af sted med et pengebeløb fra Hjem-Is-huset på Venusvej i Kolding.

- Den ene person har en sort pistol i hånden, og han beordrer medarbejderne ned på gulvet, hvor de fik deres hænder bundet med strips, siger Mich Klausen, politiassistent i lokalpolitiet i Kolding til Ritzau.

Hjem-IS plages af overfald, røverier og chikane
Hjem-IS plages af overfald, røverier og chikane

De to medarbejdere er ifølge politiet i god behold.

Politiet formoder, at røverne er etniske danskere, da de snakkede pæredansk til hinanden.

Eksperter: Derfor oplever vi Hjem-IS ballade i Danmark
Eksperter: Derfor oplever vi Hjem-IS ballade i Danmark

Der er endnu ingen mistænkte i sagen, og politiet hører derfor gerne fra vidner, der har set de to gerningsmænd i området lige op til røveriet og efterfølgende.

- Vi efterforsker stadigvæk, hvordan de to personer kom væk fra stedet og i hvilken retning. Vi vil gerne høre fra folk, der har set noget, siger Mich Klausen.

Man kan kontakte politiet med oplysninger på 114.

Det vides ikke, hvor mange penge det lykkedes røverne at slippe af sted med.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx