Af Daniel Seistrup - 30/05-17 04:00

Lærere tilbyder at hjælpe elever med at snydeLærere tilbyder at hjælpe elever med at snyde

Lærere vil nu også tjene penge på at lave elevernes opgaver

storybild

Modelfoto (Billede: Scanpix/Iris)

Ved du noget om sagen? Så hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte os på 1929@bt.dk eller via vores Facebook.

FixMinOpgave udvider butikken og medarbejderkredsen. Også lærere er nu blandt dem, der gerne vil tjene lidt ekstra på at lave elevernes opgaver for dem. Gymnasieskolernes Lærerforening tager afstand.

Siden 20-årige Frederik Drews kom i medierne med sin nyopstartede virksomhed FixMinOpgave, der skriver opgaver for studerende, er der sket ting og sager for ham og virksomheden.

Omtalen og den efterfølgende debat har sat gang i hjulene, og FixMinOpgave udvides nu fra to til fire personer. Samtidig har flere andre kontaktet Frederik Drews for at blive opgaveskrivere, heriblandt en håndfuld, der selv er lærere, fortæller han.
»Vi er blevet kontaktet af lærere, der vil skrive opgaver til de studerende for os. Men vi takker nej til dem, fordi vi ikke vil sætte dem i en problematik eller løbe elevernes risiko for at blive taget,« siger Frederik Drews.

Gymnasieelever om salg af opgaver: Gør firmaerne ulovlige
Gymnasieelever om salg af opgaver: Gør firmaerne ulovlige

Han mener ikke, at det er særlig kontroversielt, at netop lærere til de studerende tilbyder deres hjælp til opgaveskrivningen.

»Det viser bare, at lærerne selv er klar over, at der er massive fejl og mangler i det gymnasiale system. Det presser eleverne for hårdt, så nogle bliver nødt til at få hjælp til skrivningen,« siger han.

Anette Nordstrøm Hansen, der er formand hos Gymnasieskolernes Lærerforening, mener dog, at konceptet med opgaveskrivningen er forkert.

»Det er en rigtig dårlig idé. Lærere skal ikke medvirke til, at eleverne snyder. Lærerne er sat i verden for at lære eleverne noget, ikke for at hjælpe dem med at snyde. Jeg håber ikke, at det her er med til at vise, at opgaveskrivningen er en god idé,« siger hun.

Metroxpress var i går i kontakt med en gymnasielærer, som bekræftede, at han havde henvendt sig til FixMinOpgave med henblik på at blive en del af holdet, der skriver opgaver for kunderne.

Frederik Drews fortæller, at der er et bredt spænd af studerende, der kontakter ham for at få hjælp. Der er både tale om folkeskoleelever, gymnasiestuderende og universitetsstuderende. Men det er ikke altid, at det selv er den studerende, der tager kontakten.

Rektorer efterlyser hård straf når elever køber opgaver
Rektorer efterlyser hård straf når elever køber opgaver

»Typisk er det elever, der vil ind på deres drømmestudie, der kontakter os, eller folk, der er presset på tid og fag. Men vi har også haft forældre, der har henvendt sig til os for at få hjælp til deres barn,« siger Frederik Drews.

Samtidig med det oplever manden bag FixMinOpgave også, at forældrene til de studerende ligefrem betaler for opgaven til barnet.

Nyt firma tager 350 i timen for at lave 12-taller til elever
Nyt firma tager 350 i timen for at lave 12-taller til elever

»Vi har haft unge mennesker, der har skrevet, at moren eller faren overfører beløbet, som opgaven kostede,« siger Frederik Brews.

FixMinOpgave får dagligt op til 200 henvendelser fra studerende, der skal bruge hjælp.

Ved du noget om sagen? Så hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte os på 1929@bt.dk eller via vores Facebook.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx