05/09-13 21:40; Opdateret: 05/09-13 21:53

Hamas-tv skal sendes fra moske på NørrebroHamas-tv skal sendes fra moske på Nørrebro

Stormoske i Københavns Nordvest-kvarter samarbejder med den Hamas-ejede tv-station Al-Aqsa TV.

storybild

Her ses moskéen, der er igang med at blive bygget. (Billede: Polfoto)

Det er ikke kun den arabiske nyhedskanal al-Jazeera, som kommer til at sende TV fra den kommende stormoske på ydre Nørrebro i København.

Moskeen har nu indgået en aftale med den Hamas-ejede tv-station Al-Aqsa TV om brug af moskeens mediecenter, skriver The Copenhagen Post.

Hamas er en palæstinensisk organisation, som blandt andet er på EU's terrorliste.

- Vi har besluttet at fortsætte med at arbejde for Al-Aqsa TV, så længe det, de rapporterer, er i tråd med vores synspunkter, siger formanden for medieudvalget i Dansk Islamisk Råd, Mohamed Al Maimouni, til avisen.

- Hvis de forsøger at dreje indholdet i en politisk retning, som vi ikke er enige i, så vil vi afbryde samarbejdet, siger han.

Dansk Islamisk Råd har 25.000 medlemmer og står for byggeriet af moskeen. Det er ikke første gang, at Dansk Islamisk Råd samarbejder med Hamas' tv-station.

- Vi har før samarbejdet med Al-Aqsa, som tidligere har bedt os om at give dem nyhedsoptagelser fra Danmark, siger Mohamed Al Maimouni.

Kontroversielle programmer

Tv-stationen har før vakt opstandelse med sine kontroversielle programmer.

I kølvandet på Muhammed-tegningerne viste Al-Aqsa TV i 2008 et børneprogram, hvor en stor lyserøde kanin med navnet Assud talte for at dræbe den danske tegner Kurt Westergaard.

Kaninen sagde også, at den ville "bide og spise" danskere, hvis de fornærmede profeten Muhammed igen.

Den 6800 kvadratmeter store moské er ved at blive færdiggjort i Rovsingsgade på ydre Nørrebro i København.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx