06/07-17 09:17; Opdateret: 06/07-17 16:56

Danskers tilstand er stabil efter fald i kløft på FærøerneDanskers tilstand er stabil efter fald i kløft på Færøerne

Thorshavn. En svensk mand er omkommet, og en dansk statsborger ligger på sygehuset, efter at de onsdag eftermiddag faldt ned i en dyb kløft under en fjeldvandring på Færøerne.

storybild

Det oplyser Christian Joensen, vagtchef ved Færøernes Politi.

- Den ene er en 41-årig svensker, som er afgået ved døden sent på aftenen. Den anden er en 79-årig mand, som vi mener er dansk statsborger, sagde vagtchefen torsdag morgen.

Torsdag eftermiddag bekræfter han, at der er tale om en dansk statsborger, som bor i Danmark.

Han er blevet indlagt på landssygehuset i Thorshavn, og hans tilstand beskrives som stabil, oplyser Christian Joensen. Danskeren vil så snart, hans tilstand er stabil nok, blive fløjet tilbage til Danmark.

De to mænd var på vandretur sammen med en større gruppe på omkring ti mennesker. De ved at indsamle plantemateriale sammen med flere andre turister.

- De gik oppe ved kløften langs kanten, hvor der er stejlt. Der er omkring ti meter ned. Den ene må være snublet, hvorefter han formentlig må have grebet ud efter den anden, siger Christian Joensen.

De to blev fløjet til landssygehuset i Thorshavn, hvor det blev konstateret, at de begge havde svære skader. Senere afgik den 41-årige ved døden.

De pårørende til den svenske mand er underrettet. Det samme er familien til den 79-årige, hvis hustru var med på turen.

Politiet modtog anmeldelsen om faldet onsdag eftermiddag omkring klokken 14.30. Med det samme blev der sendt en ambulance afsted, oplyser vagtchefen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx