13/08-14 17:02

42-årig skal i fængsel for at krænke sine stedbørn42-årig skal i fængsel for at krænke sine stedbørn

En dreng og en pige blev udsat for krænkelser af deres stedfar. Han er nu idømt to år og ni måneders fængsel.

Retten i Glostrup har onsdag idømt en 42-årig mand to år og ni måneders fængsel for at have udsat både sin stedsøn og sin steddatter for seksuelle krænkelser.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Krænkelserne skete i hjemmet i Høje-Taastrup.

Her blev drengen udsat for blufærdighedskrænkelse én gang, da han var 10 eller 11 år, idet stedfaren befølte ham, samtidig med at han holdt en pude over hans ansigt. Desuden blev pigen udsat for en række seksuelle krænkelser i perioden fra 2011 til 2013, da hun var mellem otte og 10 år gammel.

Sagen kom til politiets kendskab i begyndelsen af året, og efterforskningen førte i april til anholdelse og varetægtsfængsling af stedfaren.

Foruden fængselsstraffen blev stedfaren dømt til at betale pigen 50.000 kroner og drengen 10.000 kroner i erstatning. Samtidig blev det besluttet, at han skal sidde varetægtsfængslet, til han kan begynde afsoningen.

I retten erkendte den 42-årige sig delvis skyldig, og han valgte at tænke over, om han vil anke dommen til Østre Landsret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx