05/01-18 09:38; Opdateret: 05/01-18 13:42

Hund bed ung mand som led i overfald - nu er én fængsletHund bed ung mand som led i overfald - nu er én fængslet

30-årig mand fra Brabrand er fredag blevet fængslet for et overfald på 21-årig mand.

storybild

Politiet har anholdt en 30-årig mand efter et overfald ved Shell-tanken på Grenåvej i Risskov. Manden bliver fredag stillet for en dommer med krav om fængsling. Free/Colorbox.dk

Aarhus. En 21-årig mand blev bidt i begge ben af en hund, da han om aftenen 4. december blev overfaldet af en gruppe bag Shell-tanken på Grenåvej i Risskov. Nu har Østjyllands Politi anholdt en mand i sagen.

Det drejer sig om en 30-årig mand fra Brabrand, og han er blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger efter et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Af hensyn til sagens efterforskning har anklagemyndigheden krævet lukkede døre ved grundlovsforhøret, og det har retten efterkommet. Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen.

I døgnrapporten fra 4. december er overfaldet dog beskrevet i overordnede træk. Der står, at det fandt sted på et grønt område bag Shell-tanken.

Efter at den 21-årige var blevet bidt i benene af en hund, kørte gruppen af overfaldsmænd fra stedet i en mørk personbil med et hundebur.

Hos Østjyllands Politi bekræfter kommunikationsrådgiver Jeanette Løv Rasmussen, at sagen er beskrevet på samme vis i sigtelsen.

Den 30-årige er sigtet efter straffelovens bestemmelse om grov vold.

Østjyllands Politi oplyser, at manden nægter sig skyldig i den rejste sigtelse. Han har også valgt at kære rettens kendelse om varetægtsfængsling. Derfor skal Vestre Landsret i de kommende dage stilling til sagen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx