Af - 12/03-14 06:30

Massiv føring til blå blok: Maser Thorning totaltMassiv føring til blå blok: Maser Thorning totalt

Venstre høster fremgang. DF forsætter himmelflugten og er nu lige så stor som regeringspartierne S og R til sammen.

storybild

Løkke og Thulesen Dahl høster lige nu opbakning fra over halvdelen af vælgerne, mens regeringspartierne S og R kun lige akkurat er lige så store som DF - til sammen. (Billede: polfoto/arkiv)

Lars Løkke Rasmussen (V) står til at blive båret ind i Statsministeriet af et regiment på 107 blåklædte mandater og en samlet opbakning til de borgerlige partier på hele 61,4 procent.

Så mange stemmer DF: Mulehår fra at overhale V som Danmarks største parti
Så mange stemmer DF: Mulehår fra at overhale V som Danmarks største parti

Venstre går frem med 2,9 procentpoint til nu 27,2 procent, og Dansk Folkeparti fortsætter fremgangen til en ny rekord på 24,1 procent af stemmerne, mens de to regeringspartier S og R tilsammen kan mønstre 24,2 procent af vælgerne.

Det viser en vælgermåling, som YouGov har foretaget for metroxpress.

Med et forspring på 107 mandater mod rød bloks 68 mandater kan en Venstre-mand så ikke tillade sig at konstatere, at den er hjemme? Nej, siger gruppeformand Kristian Jensen (V).

SF-profil: DF er jo i stil med Hitler
SF-profil: DF er jo i stil med Hitler

- Der kan ske meget i dansk politik på få uger. Ingen havde vist forestillet sig SF's uskønne exit fra regeringen for få uger siden, siger han og tilføjer:

- Men vi kan bruge den aktuelle opbakning fra vælgerne til at lægge pres på regeringen i sagen om børnechecken. Det giver jo ingen mening, at regeringen vil tage kampen op med EU i forhold til dagpengene, men har lagt sig fladt ned i sagen om børnechecken. Og så kan vi bruge styrken i forhandlingerne med regeringen om en ny vækstpakke.

Messerschmidt taget i kopi-brøler
Messerschmidt taget i kopi-brøler

Dansk Folkepartis styrke er et tveægget sværd for Venstre. På den side er DF nøglen til Statsministeriet for Løkke, siger politisk kommentator på Berlingske Thomas Larsen. På den anden side bliver det en stor udfordring for Løkke at nå til enighed med partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) om størrelsen af den offentlige sektor, hvor V ønsker nulvækst, mens DF kræver en årlig udbygning af velfærdsudgifterne med 0,8 procent.

- Når det er sagt, tror jeg, de vil indgå et kompromis om nulvækst i store dele af den offentlige sektor, men vækst i de offentlige udgifter til ældrepleje og sygehuse, som er DF's mærkesager, vurderer Thomas Larsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx