Af Ritzau - 09/12-16 04:31

K-profil får ny central dobbeltrolle i partietK-profil får ny central dobbeltrolle i partiet

Det unge konservative håb Mette Abildgaard blev ikke minister, men får i stedet styrket rollen i partiet.

storybild

Det Konservative Folkepartis Mette Abildgaard og Søren Pape Poulsen ankommer til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke før Folketingets åbning 4. oktober. (Billede: Scanpix/Ida Guldbæk)

Gruppeformand og politisk ordfører for De Konservative.

Tidligere har posterne tilhørt to forskellige personer, men nu bliver de slået sammen, og den nye rolle tildeles den hidtidige politiske ordfører Mette Abildgaard (K).

- Jeg er selvfølgelig glad for den tillid, jeg er blevet vist og glæder mig til at fortsætte arbejdet med alt det politiske, men også den nye formandskasket.

Dermed skal den 28-årige folketingspolitiker stå for kontakten til de øvrige partier på tinge samt Folketinget og ledelsen af gruppen.

Desuden skal hun holde kontakten til partiets tre nyslåede ministre, så der er sammenklang mellem dem og folketingsgruppen.

Hidtil har det været partiformand Søren Pape Poulsen (K), der har siddet som gruppeformand, men den plads overtager Mette Abildgaard, som har siddet i Folketinget i halvandet år.

En af hendes første opgaver bliver at fordele ordførerskaber til de tre nye folketingspolitikere. Hun frasiger sig samtidig sine egne, som hun havde beholdt som politisk ordfører.

- Jeg har haft mange ordførerskaber udover at være politisk ordfører, nu hvor jeg bliver gruppeformand, så det er klart, at vi skal se på, om jeg skal beholde så mange ordførerskaber, som jeg har haft hidtil, siger hun.

De Konservatives tre nye ministre valgte at overlade folketingsmandaterne til deres førstesuppleanter.

Dermed træder Brigitte Klintskov Jerkel, Orla Østerby og Anders Johansson ind i folketingsgruppen.

Mette Abildgaard er uddannet cand.soc. og er valgt til Folketinget i Nordsjællands Storkreds.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx