Af - 02/06-17 07:38

Mads fik to cykler stjålet på halvandet år: Så fik han en genial idéMads fik to cykler stjålet på halvandet år: Så fik han en genial idé

Mads Andersen og hans kæreste er irriterede over at have fået stjålet to christianiacykler. Men nu har de fået en genial idé.

storybild

Mads Andersens familie på deres - nu stjålne - cykel. (Billede: Mads Andersen)

Mads Andersens Christiania-cykel er essentiel for, at han og hans kærestes hverdag med to små børn kan hænge sammen. Men for anden gang inden for blot halvandet år har de fået cyklen stjålet – sidste gang så sent som onsdag.

Det er irriterende. Meget irriterende for familien. For det er besværligt med busser og det tager for lang tid at gå.

»Det er ret frustrerende, for vi bruger cyklen som mange andre nok bruger deres bil. Så derfor tænkte jeg, at vi med den næste cykel blev nødt til at gøre den unik,« fortæller Mads Andersen, der har lavet et Facebook-opslag om idéen, til BT.

SIMPELT MEN GENIALT: Sådan får du serveret pizza på sengen
SIMPELT MEN GENIALT: Sådan får du serveret pizza på sengen

Egentlig havde han tænkt, at han selv ville male noget på den – men så slog det ham: Hvorfor ikke lade et firma reklamere på cyklen? Ved at udleje cyklens sider ville den blive unik på grund af firmaets logo, som skal males på, og firmaet vil få god eksponering i Københavns gader.

»Firmaet ville blive eksponeret over for en masse mennesker. Jeg synes, det er en god reklameplads. Min familie og jeg cykler rundt i hele København og er et tydeligt tegn på, at byen er en cykelby,« siger Mads Andersen.

Han er helt afklaret med, at logoet skal males på, fordi det ville være for nemt for tyve at fjerne klistermærker. Og så ser han også muligheden for at indtjene nogle af de penge, familien har mistet på at skulle investere i nye cykler.

GENIALT! Alle griner af Mathias' sjove svar til Netto
GENIALT! Alle griner af Mathias' sjove svar til Netto

For selvom forsikringen dækker noget, så har det bestemt ikke været gratis at få to cykler stjålet inden for kort tid - og nu skal de investere i den tredje og forhåbentligt sidste.

»Jeg ved godt, det påmalede logo ikke sikrer fuldstændigt mod tyveri, men tanken er, at vi vil gøre cyklen sværere at omsætte for tyve, fordi den er unik, og derved gøre den mindre attraktiv for dem.«

Mand skrev 'dickpic'-joke til Samsung: Se tech-gigantens GENIALE svar
Mand skrev 'dickpic'-joke til Samsung: Se tech-gigantens GENIALE svar

Mads Andersen har endnu ikke fået nogen henvendelser fra firmaer, der ønsker reklamepladsen. Men han er fortrøstningsfuld, for opslaget har kun været oppe i nogle timer.

Du kan se Mads Andersens Facebook-opslag herunder:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx