Af Christian Hansen - 20/09-17 18:32

Læge: Muslimske kvinder vil have recept uden behandlingLæge: Muslimske kvinder vil have recept uden behandling

Muslimske kvinder forventer at få en recept på medicin, uden at lade sig undersøge. Det kan medføre, at kvinden slet ikke får behandling, lyder det fra en speciallæge. Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, kan ikke genkende billedet.

storybild

Personerne på arkivbilledet har ikke noget med sagen at gøre. (Billede: Brian Bergmann)

Når muslimske kvinder kommer til speciallæge i mave-tarmsygdomme Lene Hendel, er det ofte med forventning om at gå derfra igen med en recept til medicin helt uden at blive undersøgt først.

Omkring hver fjerde muslimske kvinde udviser det, hun kalder 'tørklædeadfærd', når de nægter at lade sig afklæde, så hun kan undersøge dem, og det risikerer at gå ud over dem selv, fortæller hun til BT.

»De kommer med et massivt ønske og en forventning om at få medicinsk behandling uden undersøgelse. Men jeg giver aldrig recept uden at have undersøgt patienten,« siger hun og fortsætter:

»Det kan være et problem at komme til at undersøge patienterne, hvis de ikke vil tage tøjet af. Jeg vil have lov til at undersøge dem ordentligt, og det kan indebære at føle dem på mave og lunger. Jeg gør det jo ikke for at genere nogen.«

Lene Hendel, der har været læge i 47 år, har skrevet et debatindlæg i Berlingske, hvor hun anfægter samfundsdebattøren Asmaa Abdol-Hamids påstand i et tidligere interview med avisen om, at tørklædet blot er '30 gram stof, som nogle kvinder vælger at tage om hovedet frem for om halsen.' Speciallægen mener, at tørklædet er langt mere indgribende i kvindernes liv og har konsekvenser for deres behandling i sundhedssystemet.

Hun fortæller, hvordan en kvinde udviste 'alarmsymptomer', men alligevel ikke endte med at få behandling.

»Hun havde blødning fra tarmen. Og da der var tale om en yngre medicinstuderende, forventede jeg ikke, at der var tale om kræft, men i stedet en inflammatorisk tarmsygdom. Men hun ville slet ikke lade sig undersøge, selvom hun kom to gange,« siger Lene Hendel.

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, har dog svært ved helt at genkende det billede, som Lene Hendel tegner.

»Jeg kan godt genkende, at de er pakket meget ind, og at der er en anden blufærdighed omkring kroppen, men jeg oplever ikke egentlige problemer med at muslimske kvinder ikke vil lade sig undersøge,« siger han og fortsætter:

»Jeg oplever, at man skal forklare sig noget mere. Undersøgelser skal begrundes for alle patienter, og nogle skal måske have forklaret tingene noget mere. Det tager nok lidt længere tid i gennemsnit med denne gruppe af patienter på grund af sproglige og kulturelle barrierer.«

Og Lene Hendels oplevelse af, at muslimske kvinder forventer at få medicin uden at blive undersøgt, er ikke unik for denne gruppe patienter, ifølge Anders Beich.

»Jeg synes, der er mange, der ønsker et quick-fix, men det oplever jeg da i høj grad også fra meget indfødte, moderne danskere,« siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx